1.10.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 352/9
Domstolens dom (Første Afdeling) af 7. august 2018 — Nefiye Yön mod Landeshauptstadt Stuttgart (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)
(Sag C-123/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - associeringen EØF-Tyrkiet - afgørelse nr. 2/76 - artikel 7 - standstill-klausul - opholdsret for familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager - krav om opnåelse af visum til indrejse til en medlemsstats område))
(2018/C 352/12)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Nefiye Yön
Sagsøgt: Landeshauptstadt Stuttgart
procesdeltager: Vertreter des Bundesinteresses beim Bundesverwaltungsgericht
Konklusion
Artikel 7 i afgørelse nr. 2/76 af 20. december 1976, vedtaget af associeringsrådet, der blev oprettet ved aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s medlemsstater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963, skal fortolkes således, at en foranstaltning i national ret som den i hovedsagen omhandlede, der blev indført i perioden fra den 20. december 1976 til den 30. november 1980, som gør udstedelse af opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring til tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til en tyrkisk arbejdstager, der lovligt opholder sig i den pågældende medlemsstat, betinget af, at disse statsborgere inden indrejse på det nationale område har opnået visum med henblik på nævnte familiesammenføring, udgør en »ny begrænsning« i denne bestemmelses forstand.
En sådan foranstaltning kan ikke desto mindre begrundes i hensynene til en effektiv immigrationskontrol og styring af migrationsstrømmene, men kan kun tillades, for så vidt som reglerne for gennemførelsen af en sådan forpligtelse ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det det formål, der forfølges, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
(1) EUT C 318 af 25.9.2017.
Full & Egal Universal Law Academy