17.9.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 328/16
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 25. juli 2018 — Edel Grace og Peter Sweetman mod An Board Pleanala (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Supreme Court — Irland)
(Sag C-164/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - miljø - direktiv 92/43/EF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - artikel 6, stk. 3 og 4 - vurdering af en plans eller et projekts virkninger på en beskyttet lokalitet - planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning - vindmølleparkprojekt - direktiv 2009/147/EF - beskyttelse af vilde fugle - artikel 4 - særligt beskyttet område - bilag I - blå kærhøg (Circus cyaneus) - egnet levested, der ændrer sig over tid - midlertidig eller endelig formindskelse af nødvendige landområder - foranstaltninger, som integreres i et projekt, der har til formål at sikre, at det areal, der er egnet som naturtype for arten, ikke formindskes, eller endog kan øges i projektets levetid))
(2018/C 328/19)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Edel Grace og Peter Sweetman
Sagsøgt: An Board Pleanala
Konklusion
Artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter skal fortolkes således, at når et projekt skal udføres på en lokalitet, der er udpeget til artsbeskyttelse og -bevarelse, hvor det areal, der er egnet til at sikre en beskyttet arts behov, ændrer sig over tid, og når et sådant projekt vil have den konsekvens, at visse dele af denne lokalitet midlertidigt eller endeligt ikke længere vil kunne sikre et egnet levested for den pågældende art, kan der ikke tages hensyn til den omstændighed, at dette projekt indeholder foranstaltninger, som, efter der er foretaget en passende vurdering af nævnte projekts virkninger og i nævnte projekts levetid, har til formål, at den del af nævnte lokalitet, der konkret vil kunne omfatte et egnet levested, ikke formindskes eller endog kan øges med henblik på den vurdering, der skal foretages i henhold til denne bestemmelses stk. 3, og som har til formål at sikre, at det omhandlede projekt ikke er til skade for den omhandlede lokalitets integritet, men henhører i givet fald under samme artikels stk. 4.
(1) EUT C 178 af 6.6.2017.
Full & Egal Universal Law Academy