11.3.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 93/3
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. januar 2019 — Morgan Stanley & Co International plc mod Ministre de l’Économie et des Finances (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)
(Sag C-165/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - merværdiafgift (moms) - sjette direktiv 77/388/EØF - direktiv 2006/112/EF - fradrag for indgående afgift - varer og tjenesteydelser, der benyttes til såvel afgiftspligtige som afgiftsfritagne transaktioner (varer og tjenesteydelser til blandet brug) - beregning af den gældende pro rata-sats for fradraget - filial etableret i en anden medlemsstat end den, hvori selskabet har sit hovedsæde - udgifter, der er afholdt af filialen og udelukkende anvendt til hovedsædets transaktioner - filialens generalomkostninger, der er afholdt til såvel udførelsen af sine transaktioner som til hovedsædets transaktioner))
(2019/C 93/04)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Morgan Stanley & Co International plc
Sagsøgt: Ministre de l’Économie et des Finances
Konklusion
1)
Artikel 17, stk. 2, 3 og 5, og artikel 19, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, samt artikel 168, 169 og 173-175 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at der for så vidt angår de udgifter, der er afholdt af en filial registreret i en medlemsstat, som udelukkende anvendes til såvel merværdiafgiftspligtige transaktioner som til transaktioner fritaget for denne afgift, der udføres af denne filials hovedsæde beliggende i en anden medlemsstat, skal anvendes en pro rata-sats for fradraget, der fremkommer ved, at der opstilles en brøk, hvis nævner udgøres af omsætningen — uden merværdiafgift — for disse transaktioner alene, og hvis tæller udgøres af afgiftspligtige transaktioner, når disse ville give ret til fradrag, såfremt de blev udført inden for filialens registreringsmedlemsstat, herunder når denne ret til fradrag følger af, at sidstnævnte har foretaget et valg om at lade transaktioner udført i denne stat være merværdiafgiftspligtige.
2)
Artikel 17, stk. 2, 3 og 5, og artikel 19, stk. 1, i sjette direktiv 77/388 samt artikel 168, 169 og 173-175 i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at med henblik på beregningen af den pro rata-sats for fradraget, der gælder for de generalomkostninger for en filial registreret i en medlemsstat, som anvendes i forbindelse med gennemførelsen af både transaktioner, der udføres af denne filial i denne medlemsstat, og transaktioner, der udføres af filialens hovedsæde etableret i en anden medlemsstat, skal transaktioner udført af såvel filialen som af hovedsædet medregnes i nævneren af den brøk, som udgør pro rata-satsen for fradraget, idet det skal præciseres, at der i brøkens tæller, ud over afgiftspligtige transaktioner, som filialen udfører, skal optræde alene de afgiftspligtige transaktioner, som hovedsædet udfører, når disse ligeledes ville give ret til fradrag, såfremt de blev udført inden for den pågældende filials registreringsmedlemsstat.
(1) EUT C 213 af 3.7.2017.
Full & Egal Universal Law Academy