Sag C-169/17: Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. juni 2018 — Asociación Nacional de Productores de Ganado Porcino mod Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — artikel 34 TEUF og 35 TEUF — frie varebevægelser — kvantitative restriktioner — foranstaltninger med tilsvarende virkning — beskyttelse af svin — produkter forarbejdet eller markedsført i Spanien — kvalitetsstandard for iberisk kød, skinke, bov og kam — betingelser for anvendelsen af betegnelsen »de cebo« — forbedring af produkternes kvalitet — direktiv 2008/120/EF — anvendelsesområde)
C2762018DA610120180614DA00086172
Domstolens dom (Første Afdeling) af 14. juni 2018 — Asociación Nacional de Productores de Ganado Porcino mod Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)
(Sag C-169/17) ( 1 )
»(Præjudiciel forelæggelse — artikel 34 TEUF og 35 TEUF — frie varebevægelser — kvantitative restriktioner — foranstaltninger med tilsvarende virkning — beskyttelse af svin — produkter forarbejdet eller markedsført i Spanien — kvalitetsstandard for iberisk kød, skinke, bov og kam — betingelser for anvendelsen af betegnelsen »de cebo« — forbedring af produkternes kvalitet — direktiv 2008/120/EF — anvendelsesområde)«2018/C 276/08Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Supremo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Asociación Nacional de Productores de Ganado Porcino
Sagsøgt: Administración del Estado
Konklusion
1)
Artikel 34 TEUF og 35 TEUF skal fortolkes således, at
—
artikel 34 TEUF ikke er til hinder for en national lovgivning såsom den i hovedsagen omhandlede, der foreskriver, at varebetegnelsen »ibérico de cebo« kun kan tildeles produkter, der opfylder visse betingelser, som er fastsat i denne nationale lovgivning, eftersom denne lovgivning tillader import og markedsføring af produkter fra andre medlemsstater end den, der har vedtaget den pågældende nationale lovgivning, under de betegnelser, de bærer i henhold til lovgivningen i deres oprindelsesmedlemsstat, selv såfremt de er tilsvarende, lignende eller identiske i forhold til de betegnelser, der er fastsat i den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning
—
artikel 35 TEUF ikke er til hinder for en national lovgivning såsom den i hovedsagen omhandlede.
2)
Artikel 3, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, sammenholdt med direktivets artikel 12, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning såsom den i hovedsagen omhandlede, som undergiver anvendelsen af visse varebetegnelser for produkter af iberiske svin, som forarbejdes eller markedsføres i Spanien, et krav om, at producenterne skal overholde betingelser for opdræt af iberiske svin, der er strengere end dem, der er fastsat i denne artikel 3, stk. 1, litra a), og en minimumsalder for slagtning på ti måneder.
( 1 ) – EUT C 195 af 19.6.2017
Full & Egal Universal Law Academy