12.11.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 408/20
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. september 2018 — Profi Credit Polska S.A. w Bielsku Białej mod Mariusz Wawrzosek (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy w Siemianowicach Śląskich — Polen)
(Sag C-176/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 93/13/EF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - direktiv 2008/48/EF - sag om betalingspåkrav baseret på en veksel, som sikrer de forpligtelser, der følger af en kontrakt om forbrugslån))
(2018/C 408/24)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Rejonowy w Siemianowicach Śląskich
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Profi Credit Polska S.A. w Bielsku Białej
Sagsøgt: Mariusz Wawrzosek
Konklusion
Artikel 7, stk. 1, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som gør det muligt at afsige en kendelse om betalingspåbud, der er baseret på en gyldig veksel, som sikrer et tilgodehavende i henhold til en forbrugerkreditaftale, når den ret, som behandler en sag om udstedelse af et betalingspåbud, ikke har beføjelse til at foretage en undersøgelse af, om vilkårene i denne kontrakt eventuelt er urimelige, eftersom de nærmere regler for udøvelsen af retten til at gøre indsigelse mod en sådan kendelse ikke gør det muligt at sikre overholdelsen af de rettigheder, som forbrugeren kan udlede af dette direktiv.
(1) EUT C 300 af 11.9.2017.
Full & Egal Universal Law Academy