12.11.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 408/21
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. september 2018 — X og Y mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)
(Sag C-180/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - fælles politik for asyl og subsidiær beskyttelse - direktiv 2013/32/EU - artikel 46 - direktiv 2008/115/EF - artikel 13 - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 18, artikel 19, stk. 2, og artikel 47 - adgang til effektive retsmidler - princippet om non-refoulement - afgørelse om afslag på en ansøgning om international beskyttelse, som pålægger en forpligtelse til at vende tilbage - national lovgivning, der fastsætter mulighed for retslig prøvelse i anden instans - automatisk opsættende virkning, der er begrænset til sagen i første instans))
(2018/C 408/25)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: X og Y
Sagsøgt: Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
Konklusion
Artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse og artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, sammenholdt med artikel 18, artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter mulighed for at iværksætte appel til prøvelse af en dom afsagt i første instans, hvorved en afgørelse om afslag på en ansøgning om international beskyttelse, som pålægger en forpligtelse til at vende tilbage, er blevet opretholdt, men som ikke automatisk tillægger dette retsmiddel opsættende virkning, selv om den berørte har påberåbt sig en alvorlig risiko for tilsidesættelse af princippet om non-refoulement.
(1) EUT C 202 af 26.6.2017.
Full & Egal Universal Law Academy