10.9.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 319/11
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 11. juli 2018 — COBRA SpA mod Ministero dello Sviluppo Economico (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)
(Sag C-192/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 1999/5/EF - gensidig anerkendelse af radio- og teleterminaludstyrs overensstemmelse - harmoniserede standarder foreligger - fabrikantens behov for at henvende sig til et bemyndiget organ - angivelse af identifikationsnummer på et bemyndiget organ))
(2018/C 319/12)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøger: COBRA SpA
Sagsøgt: Ministero dello Sviluppo Economico
Konklusion
1)
Artikel 12, stk. 1, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/5/EF af 9. marts 1999 om radio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009, skal fortolkes således, at en fabrikant af radioudstyr, når han gør brug af proceduren i nævnte direktivs bilag III, andet stykke, og anvender harmoniserede standarder for at fastlægge de i dette stykke omhandlede radioprøvningssæt, ikke skal henvende sig til et bemyndiget organ som omhandlet i direktivets artikel 11, stk. 1, og således ikke skal supplere CE-mærkningen med identifikationsnummeret på det bemyndigede organ.
2)
Artikel 12, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 1999/5, som ændret ved forordning nr. 596/2009, skal fortolkes således, at en fabrikant af radioudstyr, når han har gjort brug af proceduren i nævnte direktivs bilag III og har anvendt de harmoniserede standarder, der fastlægger de væsentlige radioprøvningssæt, der skal udføres, ikke skal supplere CE-mærkningen med identifikationsnummeret på det bemyndigede organ, som han af egen drift har konsulteret uden at være forpligtet hertil for at få bekræftet listen over de væsentlige radioprøvningssæt indeholdt i disse harmoniserede standarder.
(1) EUT C 231 af 17.7.2017.
Full & Egal Universal Law Academy