27.8.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 301/7
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 5. juli 2018 — X mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Den Haag, zittingsplaats Amsterdam — Nederlandene)
(Sag C-213/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) nr. 604/2013 - afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne - artikel 17, 18, 23 og 24 - forudgående sag om international beskyttelse, der er under behandling i en medlemsstat - ny ansøgning i en anden medlemsstat - ingen anmodning om tilbagetagelse inden for de fastsatte frister - overgivelse af den pågældende med henblik på strafforfølgning))
(2018/C 301/08)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Den Haag, zittingsplaats Amsterdam
Parter i hovedsagen
Sagsøger: X
Sagsøgt: Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
Konklusion
1)
Artikel 23, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, skal fortolkes således, at den medlemsstat, hvor der er indgivet en ny ansøgning om international beskyttelse, er ansvarlig for behandlingen af ansøgningen, når denne medlemsstat ikke har fremsat en anmodning om tilbagetagelse inden for de i forordningens artikel 23, stk. 2, fastsatte frister, selv om en anden medlemsstat var ansvarlig for behandlingen af tidligere indgivne ansøgninger om international beskyttelse, og selv om en sag, anlagt til prøvelse af afslaget på en af disse ansøgninger, verserede for en ret i sidstnævnte medlemsstat, da disse frister udløb.
2)
Artikel 18, stk. 2, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at en medlemsstats fremsættelse af en anmodning om tilbagetagelse af en tredjelandsstatsborger, der opholder sig på dennes område uden opholdstilladelse, ikke kræver, at denne medlemsstat udsætter behandlingen af en sag, anlagt til prøvelse af afslaget på en tidligere indgivet ansøgning om international beskyttelse, og dernæst afslutter denne behandling i tilfælde af, at den anmodede medlemsstat accepterer anmodningen.
3)
Artikel 24, stk. 5, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at en medlemsstat, der i en situation som den i hovedsagen omhandlede fremsætter en anmodning om tilbagetagelse på grundlag af denne forordnings artikel 24, efter at de i forordningens artikel 23, stk. 2, fastsatte frister er udløbet i den anmodede medlemsstat, ikke er forpligtet til at oplyse myndighederne i sidstnævnte medlemsstat om, at en sag, anlagt til prøvelse af afslaget på en tidligere indgivet ansøgning om international beskyttelse, verserer for en ret i den anmodende medlemsstat.
4)
Artikel 17, stk. 1, og artikel 24 i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at i en situation som den, der forelå i hovedsagen på datoen for overførselsafgørelsen, hvor en ansøger om international beskyttelse er blevet overgivet af en første medlemsstat til en anden medlemsstat til gennemførelse af en europæisk arrestordre, og ansøgeren opholder sig på sidstnævntes område uden at have indgivet en ny ansøgning om international beskyttelse til denne, kan denne anden medlemsstat anmode den første medlemsstat om at tilbagetage ansøgeren og er ikke forpligtet til at beslutte at behandle dennes ansøgning.
(1) EUT C 239 af 24.7.2017.
Full & Egal Universal Law Academy