12.11.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 408/21
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 20. september 2018 — Alexander Mölk mod Valentina Mölk (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)
(Sag C-214/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - samarbejde om civilretlige spørgsmål - Haagerprotokollen om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt - artikel 4, stk. 3 - anmodning om underholdsbidrag indgivet af den bidragsberettigede ved den kompetente myndighed i den stat, på hvis område den bidragspligtige har sit sædvanlige opholdssted - afgørelse, som har fået retskraft - senere anmodning, der indgives af den bidragspligtige ved samme myndighed om nedsættelse af det fastsatte underholdsbidrag - den bidragsberettigedes fremmøde - fastlæggelse af den lov, der finder anvendelse))
(2018/C 408/26)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Alexander Mölk
Sagsøgt: Valentina Mölk
Konklusion
1)
Artikel 4, stk. 3, i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt, godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2009/941/EF af 30. november 2009, skal fortolkes således, at det ikke følger af en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor det underholdsbidrag, der skal betales — på anmodning af den bidragsberettigede og i medfør af denne artikel 4, stk. 3, efter at domstolslandets lov er blevet udpeget i overensstemmelse med denne bestemmelse — er blevet fastsat ved en afgørelse, som har fået retskraft, at den nævnte lov finder anvendelse på en senere anmodning indgivet af den bidragspligtige ved den kompetente myndighed i den stat, hvor vedkommende har sit sædvanlige opholdssted, over for den bidragsberettigede med henblik på at nedsætte dette underholdsbidrag.
2)
Artikel 4, stk. 3, i Haagerprotokollen af 23. november 2007 skal fortolkes således, at den bidragsberettigede ikke har »indbragt sagen« i denne bestemmelses forstand for den kompetente myndighed i den stat, på hvis område den bidragspligtige har sit sædvanlige opholdssted, når den bidragsberettigede giver møde i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i artikel 5 i Rådets forordning nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, ved at fremsætte indsigelse under en sag, som den bidragspligtige har indbragt for denne myndighed.
(1) EUT C 283 af 28.8.2017.
Full & Egal Universal Law Academy