Sag C-230/17: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. juni 2018 — Erdem Deha Altiner og Isabel Hanna Ravn mod Udlændingestyrelsen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark) (Præjudiciel forelæggelse — unionsborgerskab — artikel 21, stk. 1, TEUF — direktiv 2004/38/EF — ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område — opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger — familiemedlemmets indrejse i den pågældende medlemsstats område efter unionsborgerens tilbagevenden til denne medlemsstat)
C2942018DA920120180627DA001292102
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 27. juni 2018 — Erdem Deha Altiner og Isabel Hanna Ravn mod Udlændingestyrelsen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret — Danmark)
(Sag C-230/17) ( 1 )
»(Præjudiciel forelæggelse — unionsborgerskab — artikel 21, stk. 1, TEUF — direktiv 2004/38/EF — ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område — opholdsret for en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, i den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger — familiemedlemmets indrejse i den pågældende medlemsstats område efter unionsborgerens tilbagevenden til denne medlemsstat)«2018/C 294/12Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Østre Landsret
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Erdem Deha Altiner og Isabel Hanna Ravn
Sagsøgt: Udlændingestyrelsen
Konklusion
Artikel 21, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, som er statsborger i denne medlemsstat og vender tilbage dertil efter at have opholdt sig i en anden medlemsstat på grundlag af og under overholdelse af EU-retten, ikke indrømmes en afledt opholdsret efter EU-retten, hvis familiemedlemmet til den pågældende unionsborger ikke er indrejst i denne unionsborgers oprindelsesmedlemsstats område eller ikke har indgivet en ansøgning om opholdskort dér »i naturlig forlængelse« af den pågældende unionsborgers tilbagevenden til denne medlemsstat, så længe en sådan lovgivning forudsætter, at der inden for rammerne af en samlet vurdering ligeledes skal tages hensyn til andre relevante forhold, og navnlig de forhold, som kan godtgøre, at det til trods for det tidsrum, der er forløbet mellem unionsborgerens tilbagevenden til den nævnte medlemsstat og det tidspunkt, hvor et medlem af dennes familie, som er tredjelandsstatsborger, er indrejst i samme medlemsstat, forholder sig således, at det i værtsmedlemsstaten opbyggede og konsoliderede familieliv ikke er ophørt, således at det pågældende familiemedlem kan indrømmes en afledt opholdsret, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
( 1 ) – EUT C 213 af 3.7.2017.
Full & Egal Universal Law Academy