21.1.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 25/7
Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. november 2018 — Pedro Viejobueno Ibáñez og Emilia de la Vara González mod Consejería de Educación de Castilla-La Mancha (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha — Spanien)
(Sag C-245/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 1999/70/EF - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - § 4 - princippet om ikke-diskrimination - national lovgivning, der tillader, at tidsbegrænsede ansættelseskontrakter bringes til ophør, når begrundelsen for ansættelsen bortfalder - lærere, der er ansat for skoleåret - opsigelse af ansættelsesforholdet på datoen for undervisningens afslutning - tilrettelæggelse af arbejdstiden - direktiv 2003/88/EF))
(2019/C 25/08)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Superior de Justicia de Castilla-La Mancha
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Pedro Viejobueno Ibáñez og Emilia de la Vara González
Sagsøgt: Consejería de Educación de Castilla-La Mancha
Konklusion
1)
§ 4, nr. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, som blev indgået den 18. marts 1999 og er knyttet som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som tillader en arbejdsgiver på datoen for undervisningens afslutning at bringe et tidsbegrænset ansættelsesforhold til ophør for lærere, der er blevet ansat for et skoleår som midlertidigt ansatte tjenestemænd, med den begrundelse, at betingelserne om nødvendighed og uopsættelighed, som lå til grund for deres ansættelse, ikke længere er opfyldt på dette tidspunkt, selv om det tidsubegrænsede ansættelsesforhold for lærere, der har status som tjenestemænd, fortsætter.
2)
Artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning, som tillader, at et tidsbegrænset ansættelsesforhold for lærere, der er blevet ansat som midlertidigt ansatte tjenestemænd for et skoleår, bringes til ophør på datoen for afslutningen af undervisningen, selv om dette fratager disse lærere den betalte sommerferie, der er knyttet til dette skoleår, forudsat at disse lærere modtager finansiel godtgørelse herfor.
(1) EUT C 382 af 13.11.2017.
Full & Egal Universal Law Academy