14.1.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 16/12
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. november 2018 — C og A mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)
(Sag C-257/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - Domstolens kompetence - direktiv 2003/86/EF - ret til familiesammenføring - artikel 15 - afslag på meddelelse af en selvstændig opholdstilladelse - national lovgivning, som fastsætter en pligt til at bestå en integrationsprøve))
(2019/C 16/14)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøger: C og A
Sagsøgt: Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
Konklusion
1)
Domstolen har i henhold til artikel 267 TEUF kompetence til at fortolke artikel 15 i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring i situationer som de i hovedsagerne omhandlede, hvor den forelæggende ret skal tage stilling til, hvorvidt der, når den nævnte bestemmelse i medfør af national ret er blevet gjort direkte og ubetinget anvendelig i sådanne situationer, skal meddeles selvstændig opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, som ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed.
2)
Artikel 15, stk. 1 og 4, i direktiv 2003/86 er ikke til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der kan gives afslag på en ansøgning om selvstændig opholdstilladelse indgivet af en tredjelandsstatsborger, som har opholdt sig mere end fem år på en medlemsstats område efter familiesammenføringsreglerne, med den begrundelse, at den pågældende ikke har godtgjort at have bestået en integrationsprøve, der omhandler denne medlemsstats sprog og samfund, forudsat at de nærmere regler for pligten til at bestå denne prøve ikke går videre end det, der er nødvendigt for at nå målet om at fremme tredjelandsstatsborgeres integration.
3)
Artikel 15, stk. 1 og 4, i Rådets direktiv 2003/86 er ikke til hinder for en national lovgivning, hvorefter en selvstændig opholdstilladelse ikke kan meddeles tidligere end fra ansøgningens dato.
(1) EUT C 269 af 14.8.2017.
Full & Egal Universal Law Academy