7.1.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 4/3
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 25. oktober 2018 — Anodiki Services EPE mod GNA, O Evangelismos — Ofthalmiatreio Athinon — Polykliniki og Geniko Ogkologiko Nosokomeio Kifisias — (GONK) »Oi Agioi Anargyroi« (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Symvoulio tis Epikrateias — Grækenland)
(Sag C-260/17) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - offentlige kontrakter - direktiv 2014/24/EU - artikel 10, litra g) - udelukkelser fra anvendelsesområdet - ansættelseskontrakter - begreb - beslutninger truffet af offentligretlige hospitaler om at indgå tidsbegrænsede ansættelseskontrakter med henblik på at opfylde behov med hensyn til restauration, levering af måltider og rengøring - direktiv 89/665/EØF - artikel 1 - klageret)
(2019/C 4/04)
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Symvoulio tis Epikrateias
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Anodiki Services EPE
Sagsøgte: GNA O Evangelismos — Ofthalmiatreio Athinon — Polykliniki og Geniko Ogkologiko Nosokomeio Kifisias — (GONK) »Oi Agioi Anargyroi«
Procesdeltagere: Arianthi Ilia EPE, Fasma AE, Mega Sprint Guard AE, ICM — International Cleaning Methods AE, Myservices Security and Facility AE, Kleenway OE, GEN — KA AE, Geniko Nosokomeio Athinon »Georgios Gennimatas« og Ipirotiki Facility Services AE
Konklusion
1)
Artikel 10, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, som ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2170 af 24. november 2015, skal fortolkes således, at ansættelseskontrakter som de i hovedsagen omhandlede, dvs. tidsbegrænsede individuelle ansættelseskontrakter, der indgås med personer, som udvælges på grundlag af objektive kriterier såsom arbejdsløshedsperiode, den opnåede erhvervserfaring og antallet af mindreårige børn, er omfattet af begrebet ansættelseskontrakter som omhandlet i denne bestemmelse.
2)
Bestemmelserne i direktiv 2014/24, som ændret ved delegeret forordning 2015/2170, artikel 49 TEUF og 56 TEUF, ligebehandlingsprincippet, gennemsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt chartrets artikel 16 og 52 finder ikke anvendelse på en beslutning truffet af en offentlig myndighed om at indgå ansættelseskontrakter som de i hovedsagen omhandlede med henblik på at udføre en række opgaver, som er en del af dens opgaver af almen interesse.
3)
Artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014, skal fortolkes således, at en beslutning truffet af en ordregivende myndighed om at indgå ansættelseskontrakter med fysiske personer om levering af en række tjenesteydelser uden at anvende en udbudsprocedure i overensstemmelse med direktiv 2014/24, som ændret ved delegeret forordning 2015/2170, med den begrundelse, at sådanne kontrakter efter denne myndigheds opfattelse ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, kan gøres til genstand for en klage i medfør af den nævnte bestemmelse iværksat af en økonomisk aktør, der har en interesse i at deltage i et udbud med samme genstand som de nævnte kontrakter, og som er af den opfattelse, at disse er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
(1) EUT C 239 af 24.7.2017.