17.9.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 328/18
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 25. juli 2018 — udstedelse af en europæisk arrestordre mod AY (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Županijski Sud u Zagrebu — Kroatien)
(Sag C-268/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - retligt samarbejde i straffesager - europæisk arrestordre - rammeafgørelse 2002/584/RIA - artikel 1, stk. 2, artikel 3, nr. 2), og artikel 4, nr. 3) - grunde til at afslå fuldbyrdelse - afslutning af en strafferetlig efterforskning - ne bis in idem-princippet - eftersøgt person, der har været vidne i en tidligere sag vedrørende de samme handlinger - udstedelse af flere europæiske arrestordrer mod den samme person))
(2018/C 328/22)
Processprog: kroatisk
Den forelæggende ret
Županijski Sud u Zagrebu
Parter i hovedsagen
AY
Konklusion
1)
Artikel 1, stk. 2, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at den judicielle myndighed i den fuldbyrdende medlemsstat har pligt til at træffe en afgørelse vedrørende enhver europæisk arrestordre, som den modtager, selv når der i denne medlemsstat allerede er taget stilling til en tidligere europæisk arrestordre vedrørende den samme person og for de samme handlinger, men den anden europæiske arrestordre udelukkende er udstedt som følge af, at der i den udstedende medlemsstat er rejst tiltale mod den eftersøgte person.
2)
Artikel 3, nr. 2), og artikel 4, nr. 3), i rammeafgørelse 2002/584 som ændret ved rammeafgørelse 2009/299 skal fortolkes således, at en afgørelse fra anklagemyndigheden, såsom afgørelsen fra det i hovedsagen omhandlede ungarske centralkontor for efterforskning, der har afsluttet en efterforskning mod en ukendt gerningsmand, i forbindelse med hvilken efterforskning den person, der var genstand for en europæisk arrestordre, alene blev afhørt i sin egenskab af vidne, uden at der blev foretaget strafforfølgning mod denne person, og idet denne afgørelse ikke vedrørte den pågældende, ikke kan påberåbes med henblik på at afslå at fuldbyrde denne europæiske arrestordre på grundlag af en af disse to bestemmelser.
(1) EUT C 256 af 7.8.2017.