14.1.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 16/18
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 7. november 2018 — K og B mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Raad van State — Nederlandene)
(Sag C-380/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - Domstolens kompetence - direktiv 2003/86/EF - ret til familiesammenføring - artikel 12 - manglende overholdelse af fristen på tre måneder efter tildelingen af international beskyttelse - person med subsidiær beskyttelsesstatus - afslag på en visumansøgning))
(2019/C 16/22)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: K og B
Sagsøgt: Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
Konklusion
1)
Domstolen har i henhold til artikel 267 TEUF kompetence til at fortolke artikel 12, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor den forelæggende ret skal tage stilling til, hvorvidt en person med subsidiær beskyttelsesstatus har ret til familiesammenføring, når den nævnte bestemmelse i medfør af national ret er blevet gjort direkte og ubetinget anvendelig i en sådan situation.
2)
Artikel 12, stk. 1, i direktiv 2003/86 er ikke til hinder for en national lovgivning, der gør det muligt at afslå en ansøgning om familiesammenføring, som er indgivet for et familiemedlem til en flygtning i henhold til de gunstigere bestemmelser for flygtninge i direktivets kapitel V, med den begrundelse, at ansøgningen blev indgivet mere end tre måneder efter anerkendelsen af referencepersonens flygtningestatus, samtidig med at der indrømmes en mulighed for at indgive en ny ansøgning inden for rammerne af en anden ordning, forudsat at denne lovgivning:
—
fastsætter, at en sådan afslagsgrund ikke kan anvendes i situationer, hvor særlige omstændigheder gør, at den sene indgivelse af den første ansøgning objektivt set er undskyldelig
—
fastsætter, at de pågældende personer er fuldt informeret om følgerne af afgørelsen om afslag på deres første ansøgning og om de skridt, som de skal tage for effektivt at varetage deres ret til familiesammenføring, og
—
sikrer, at de referencepersoner, der er anerkendt som flygtninge, fortsat er omfattet af de gunstigere betingelser for udøvelsen af retten til familiesammenføring, der finder anvendelse på flygtninge, og som er fastsat i direktivets artikel 10 og 11 eller artikel 12, stk. 2.
(1) EUT C 300 af 11.9.2017.
Full & Egal Universal Law Academy