18.2.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 65/11
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. december 2018 — Bundesrepublik Deutschland mod Touring Tours und Travel GmbH (sag C-412/17) og Sociedad de Transportes SA (sag C-474/17) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)
(Forenede sager C-412/17 og C-474/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - forordning (EF) nr. 562/2006 - fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) - artikel 20 og 21 - ophævelse af kontrollen ved de indre grænser i Schengenområdet - kontrol inden for en medlemsstats område - foranstaltninger, der har tilsvarende virkning som grænsekontrol - lovgivning i en medlemsstat, som pålægger et busrejseselskab, der driver ruter, som passerer Schengenområdets indre grænser, at kontrollere passagerernes pas og opholdstilladelser - sanktion - varsel om pålæggelse af en tvangsbøde))
(2019/C 65/12)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bundesrepublik Deutschland
Sagsøgte: Touring Tours und Travel GmbH (sag C-412/17) og Sociedad de Transportes SA (sag C-474/17)
Konklusion
Artikel 67, stk. 2, TEUF og artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26. juni 2013, skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagerne omhandlede, der forpligter enhver bustransportvirksomhed, der udfører grænseoverskridende rutekørsel inden for Schengenområdet med destination til denne medlemsstats område, til at kontrollere passagerernes pas og opholdstilladelse inden passagen af en indre grænse med henblik på at forhindre befordring af tredjelandsstatsborgere, som ikke er i besiddelse af disse rejsedokumenter, til det nationale område, og som med henblik på at sørge for, at denne kontrolforpligtelse iagttages, gør det muligt for politimyndighederne at vedtage en afgørelse om forbud mod sådan befordring ledsaget af et varsel om tvangsbøder over for transportvirksomheder, vedrørende hvilke det er blevet konstateret, at de på dette område har transporteret tredjelandsstatsborgere, der ikke var i besiddelse af de nævnte rejsedokumenter.
(1) EUT C 330 af 2.10.2017.
EUT C 382 af 13.11.2017.
Full & Egal Universal Law Academy