8.4.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 131/6
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 14. december 2019 — Staat der Nederlanden mod Warner-Lambert Company LLC (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Gerechtshof Den Haag — Nederlandene)
(Sag C-423/17) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - humanmedicinske lægemidler - direktiv 2001/83/EF - artikel 11 - generiske lægemidler - produktresumé - udeladelse af henvisninger til indikationer eller doseringsformer, som stadig er omfattet af patentlovgivningen på det tidspunkt, hvor det generiske lægemiddel markedsføres)
(2019/C 131/07)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Gerechtshof Den Haag
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Staat der Nederlanden
Sagsøgt: Warner-Lambert Company LLC
Konklusion
Artikel 11, stk. 2, i Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/26/EU af 25. oktober 2012, skal fortolkes således, at under en markedsføringstilladelsesprocedure som den i hovedsagen omhandlede udgør en meddelelse fra den, der ansøger om eller er indehaver af en markedsføringstilladelse for et generisk lægemiddel, til den kompetente nationale myndighed af dette lægemiddels indlægsseddel eller produktresumé, hvilken meddelelse ikke indeholder en henvisning til indikationer eller doseringsformer, som stadig var beskyttede af patentlovgivningen på det tidspunkt, hvor nævnte lægemiddel blev markedsført, en ansøgning om begrænsning af anvendelsesområdet for det omhandlede generiske lægemiddels markedsføringstilladelse.
(1) EUT C 318 af 25.9.2017.
Full & Egal Universal Law Academy