7.1.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 4/6
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 25. oktober 2018 — »Walltopia« AD mod Direktor na Teritorialna direktsia na Natsionalnata agentsia za prihodite — Veliko Tarnovo (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad Veliko Tarnovo — Bulgarien)
(Sag C-451/17) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - social sikring - forordning (EF) nr. 883/2004 - artikel 12, stk. 1 - forordning (EF) nr. 987/2009 - artikel 14, stk. 1 - udsendte arbejdstagere - anvendelig lovgivning - formular A 1 - lønmodtageren omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor arbejdsgiveren er etableret - betingelser)
(2019/C 4/08)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad Veliko Tarnovo
Parter i hovedsagen
Sagsøger:»Walltopia« AD
Sagsøgt: Direktor na Teritorialna direktsia na Natsionalnata agentsia za prihodite — Veliko Tarnovo
Konklusion
Artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, sammenholdt med artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 465/2012 af 22. maj 2012, skal fortolkes således, at en lønmodtager, som ansættes med henblik på at blive udsendt til en anden medlemsstat, skal anses for »umiddelbart inden starten af sin ansættelse allerede [at have været] omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, hvor vedkommendes arbejdsgiver er etableret«, som omhandlet i artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 987/2009, selv om denne lønmodtager ikke havde status som forsikringstager i henhold til denne medlemsstats lovgivning umiddelbart inden starten af sin ansættelse, når lønmodtageren på dette tidspunkt havde sin bopæl i nævnte medlemsstat, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
(1) EUT C 330 af 2.10.2017.