4.2.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 44/3
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 6. december 2018 — Frank Montag mod Finanzamt Köln-Mitte (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Finanzgericht Köln — Tyskland)
(Sag C-480/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - etableringsfrihed - direkte beskatning - indkomstskat - mulighed for at fradrage bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning og en privat pensionsordning - ikke muligt for ikke-hjemmehørende))
(2019/C 44/04)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Finanzgericht Köln
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Frank Montag
Sagsøgt: Finanzamt Köln-Mitte
Konklusion
Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en ikke-hjemmehørende skattepligtig person, som er begrænset skattepligtig i denne medlemsstat, ikke kan nedsætte beregningsgrundlaget for indkomstskatten med obligatoriske bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning, i et omfang, som forholdsmæssigt svarer til den del af indkomsten, der er skattepligtig i nævnte medlemsstat, såfremt disse udgifter er direkte forbundet med den virksomhed, som giver anledning til indkomsten, mens en hjemmehørende skattepligtig person, der er fuldt indkomstskattepligtig, kan fradrage sådanne bidrag i beregningsgrundlaget for indkomstskatten inden for de begrænsninger, der er fastsat i national ret.
Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en ikke-hjemmehørende skattepligtig person, som er begrænset skattepligtig i denne medlemsstat, hverken kan nedsætte beregningsgrundlaget for indkomstskatten med supplerende bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning, eller med bidrag, der er indbetalt til en privat pensionsordning, mens en hjemmehørende skattepligtig person, der er fuldt indkomstskattepligtig, kan fradrage sådanne bidrag i beregningsgrundlaget for indkomstskatten inden for de begrænsninger, der er fastsat i national ret.
(1) EUT C 382 af 13.11.2017.
Full & Egal Universal Law Academy