17.12.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 455/15
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 17. oktober 2018 — Europa-Kommissionen mod Irland
(Sag C-504/17) (1)
((Traktatbrud - beskatning af energiprodukter og elektricitet - direktiv 2003/96/EF - artikel 4 og 7 - anvendelse af minimumsafgiftssatser for motorbrændstof - direktiv 95/60/EF - afgiftsmærkning af gasolier og petroleum - forsyninger til private fritidsfartøjer))
(2018/C 455/23)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved F. Tomat og J. Tomkin, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Irland (ved M. Browne, G. Hodge, J. Quaney og A. Joyce, som befuldmægtigede, bistået af F. Callanan, SC, og B. Doherty, BL)
Konklusion
1)
Ved at undlade at sikre, at de minimumsafgiftssatser for motorbrændstof, som er fastsat i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet, finder anvendelse på dieselolie anvendt som brændstof til fremdrift af private fritidsfartøjer, og ved at tillade anvendelsen af mærket brændstof til fremdrift af private fritidsfartøjer, selv når dette brændstof ikke er omfattet af nogen fritagelse fra eller nedsættelse af punktafgift, har Irland tilsidesat sine forpligtelser i henhold til henholdsvis artikel 4 og 7 i direktiv 2003/96 og Rådets direktiv 95/60/EF af 27. november 1995 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum.
2)
Irland betaler sagsomkostningerne.
(1) EUT C 347 af 16.10.2017.