3.6.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 187/19
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 27. marts 2019 — Mariusz Pawlak mod Prezes Kasy Rolniczego Ubezpieczenia Społecznego (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Najwyższy — Polen)
(Sag C-545/17) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - det indre marked for posttjenester - direktiv 97/67/EF og 2008/6/EF - artikel 7, stk. 1 - begrebet »ene- eller særrettigheder for etablering og udførelsen af posttjenesterne« - artikel 8 - medlemsstaternes ret til at foranstalte postforkyndelse som led i retlige procedurer - frist for indlevering af et procesdokument ved en ret - fortolkning af national ret i overensstemmelse med EU-retten - grænser - direkte virkning påberåbt af en procesdeltager, der repræsenterer en medlemsstat inden for rammerne af en tvist mellem denne medlemsstat og en borger)
(2019/C 187/21)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Najwyższy
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Mariusz Pawlak
Sagsøgt: Prezes Kasy Rolniczego Ubezpieczenia Społecznego
Konklusion
1)
Artikel 7, stk. 1, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008, sammenholdt med direktivets artikel 8, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der kun anderkender indleveringen af et procesdokument til et postkontor, der drives af den eneste virksomhed, der er udpeget som befordringspligtig virksomhed, som sidestillet med indgivelsen af et sådant dokument til den berørte ret, og dette uden objektiv begrundelse af hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.
2)
En offentlig myndighed, som anses for at være en procesdeltager, der repræsenterer en medlemsstat, kan ikke som sådan påberåbe sig det ændrede direktiv over for en borger.
(1) EUT C 13 af 15.1.2018.
Full & Egal Universal Law Academy