18.2.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 65/16
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. december 2018 — Alpenchalets Resorts GmbH mod Finanzamt München Abteilung Körperschaften (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof — Tyskland)
(Sag C-552/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - harmonisering af afgiftslovgivningerne - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - særordning for rejsebureauer - levering af en feriebolig, der er lejet hos andre afgiftspligtige personer - supplerende ydelser - sekundære ydelser og hovedydelser - nedsat momssats - indkvarteringsydelse leveret af et rejsebureau i dets eget navn))
(2019/C 65/19)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Alpenchalets Resorts GmbH
Sagsøgt: Finanzamt München Abteilung Körperschaften
Konklusion
1)
Artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at et rejsebureaus blotte tilrådighedsstillelse af en feriebolig, der er lejet hos andre afgiftspligtige personer, eller en sådan tilrådighedsstillelse af en feriebolig, der er ledsaget af sekundære ydelser, uanset omfanget af disse sekundære ydelser, hver udgør én enkelt ydelse, der i sig selv er omfattet af særordningen for rejsebureauer.
2)
Artikel 98, stk. 2, i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at rejsebureauers levering af ydelser, der består i levering af ferieophold, som er omfattet af dette direktivs artikel 307, ikke kan underlægges en nedsat sats eller en af de nedsatte satser, der fremgår af den førstnævnte bestemmelse.
(1) EUT C 437 af 18.12.2017.
Full & Egal Universal Law Academy