8.4.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 131/10
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 14. februar 2019 — Nestrade SA mod Agencia Estatal de la Administración Tributaria (AEAT) og Tribunal Económico-Administrativo Central (TEAC) (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional — Spanien)
(Sag C-562/17) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - trettende direktiv 86/560/EØF - regler for tilbagebetaling af merværdiafgift (moms) - ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet - virksomhed, der ikke er etableret i Den Europæiske Union - forudgående og endelig afgørelse om afslag på tilbagebetaling af moms - forkert momsregistreringsnummer)
(2019/C 131/12)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Nacional
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Nestrade SA
Sagsøgte: Agencia Estatal de la Administración Tributaria (AEAT) og Tribunal Económico-Administrativo Central (TEAC)
Konklusion
Bestemmelserne i Rådets trettende direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på Fællesskabets område, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat tidsmæssigt begrænser muligheden for at berigtige fejlbehæftede fakturaer, eksempelvis ved berigtigelse af det momsregistreringsnummer, der oprindeligt blev opført på fakturaen, med henblik på udøvelsen af retten til tilbagebetaling af moms, for så vidt som ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet overholdes, hvilket det påhviler den forelæggende ret at efterprøve.
(1) EUT C 437 af 18.12.2017.
Full & Egal Universal Law Academy