12.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 270/6
Domstolens dom (Første Afdeling) af 19. juni 2019 — Skatteverket mod Holmen AB (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta förvaltningsdomstolen — Sverige)
(Sag C-608/17) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - selskabsskat - koncerner - etableringsfrihed - fradrag af et ikke-hjemmehørende datterselskabs underskud - begrebet »endelige underskud« - anvendelse på et datterdatterselskab - lovgivning i moderselskabets hjemstat, som kræver, at datterselskabet skal være ejet direkte - lovgivning i datterselskabets hjemstat, som begrænser modregning af underskud og forbyder dette i likvidationsåret)
(2019/C 270/06)
Processprog: svensk
Den forelæggende ret
Högsta förvaltningsdomstolen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Skatteverket
Sagsøgt: Holmen AB
Konklusion
1)
Begrebet »endelige underskud« lidt af et ikke-hjemmehørende datterselskab som omhandlet i præmis 55 i dom af 13. december 2005, Marks & Spencer (C-446/03, EU:C:2005:763), finder ikke anvendelse på et datterdatterselskab, medmindre samtlige mellemliggende selskaber mellem det moderselskab, der ansøger om koncernlempelse, og det datterdatterselskab, der har lidt de underskud, som kan anses for at være endelige, er hjemmehørende i samme medlemsstat.
2)
Med henblik på bedømmelsen af, om et ikke-hjemmehørende datterselskabs underskud er endelige som omhandlet i præmis 55 i dom af 13. december 2005, Marks & Spencer (C-446/03, EU:C:2005:763), er den omstændighed, at den medlemsstat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ikke giver mulighed for at overføre et selskabs underskud til en anden skattepligtig person i likvidationsåret, men ikke desto mindre tillader overførslen af sådanne underskud til andre skatteår i samme selskab, ikke afgørende, medmindre moderselskabet godtgør, at det er umuligt for det at udnytte disse underskud ved, bl.a. gennem en overdragelse, at sørge for, at en tredjepart kan tage hensyn til dem i forbindelse med senere skatteår.
3)
Såfremt den omstændighed, som er nævnt i nærværende domskonklusions punkt 2, viser sig relevant, er det uden betydning, i hvilket omfang lovgivningen i den medlemsstat, hvor det datterselskab, som har lidt de underskud, der kan anses for at være endelige, er hjemmehørende, har haft til følge, at en del af disse underskud ikke har kunnet modregnes i det underskudsgivende datterselskabs løbende overskud eller i de løbende overskud, der er opnået hos en anden enhed i samme koncern.
(1) EUT C 5 af 8.1.2018.
Full & Egal Universal Law Academy