3.6.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 187/22
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 27. marts 2019 — slewo — schlafen leben wohnen GmbH mod Sascha Ledowski (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesgerichtshof — Tyskland)
(Sag C-681/17) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - forbrugerbeskyttelse - direktiv 2011/83/EU - artikel 6, stk. 1, litra k), og artikel 16, litra e) - aftale om fjernsalg - fortrydelsesret - undtagelser - begrebet »forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen« - en madras, hvis beskyttelse er blevet fjernet af forbrugeren efter levering)
(2019/C 187/25)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: slewo — schlafen leben wohnen GmbH
Sagsøgt: Sascha Ledowski
Konklusion
Artikel 16, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF skal fortolkes således, at begrebet »forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen« som omhandlet i denne bestemmelse, ikke omfatter en vare såsom en madras, hvis beskyttelse er blevet fjernet af forbrugeren efter levering.
(1) EUT C 112 af 26.3.2018.
Full & Egal Universal Law Academy