25.11.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 399/5
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 18. september 2019 – Finanzamt Kyritz mod Wolf-Henning Peters (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesfinanzhof – Tyskland)
(Sag C-700/17) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - skatter og afgifter - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 132, stk. 1, litra b) og c) - fritagelser - hospitalsbehandling og pleje - behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv - manglende fortrolighedsforhold mellem behandleren og patienten)
(2019/C 399/05)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesfinanzhof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Finanzamt Kyritz
Sagsøgt: Wolf-Henning Peters
Konklusion
1)
Artikel 132, stk. 1, litra b) og c), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at behandlingsydelser som de i hovedsagen omhandlede, der udføres af en speciallæge i klinisk kemi og laboratoriediagnostik, kan omfattes af fritagelsen for merværdiafgift i dette direktivs artikel 132, stk. 1, litra c), hvis de ikke opfylder samtlige betingelser for anvendelse af fritagelsen i nævnte direktivs artikel 132, stk. 1, litra b).
2)
Artikel 132, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at den deri fastsatte fritagelse for merværdiafgift ikke er betinget af, at den pågældende behandlingsydelse udføres inden for et fortrolighedsforhold mellem patienten og behandleren.
(1) EUT C 104 af 19.3.2018.
Full & Egal Universal Law Academy