8.7.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 230/10
Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. maj 2019 — EN.SA. Srl mod Agenzia delle Entrate — Direzione Regionale Lombardia Ufficio Contenzioso (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Commissione Tributaria Regionale di Lombardia — Italien)
(Sag C-712/17) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - merværdiafgift (moms) - fiktive transaktioner - manglende mulighed for at fradrage afgiften - pligt for udstederen af en faktura til at betale den på fakturaen anførte moms - bøde svarende til det fulde beløb af det uretmæssigt foretagne fradrag - forenelighed med neutralitetsprincippet og proportionalitetsprincippet)
(2019/C 230/11)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Commissione Tributaria Regionale di Lombardia
Parter i hovedsagen
Sagsøger: EN.SA. Srl
Sagsøgt: Agenzia delle Entrate — Direzione Regionale Lombardia Ufficio Contenzioso
Konklusion
1)
I en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor fiktive salg, der foretages på cirkulær vis mellem de samme operatører og til de samme priser, ikke har medført tab af afgiftsindtægter, skal Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, fortolket i lyset af neutralitetsprincippet og proportionalitetsprincippet, fortolkes således, at det ikke er til hinder for en national lovgivning, der udelukker fradrag for merværdiafgift (moms) vedrørende fiktive transaktioner samtidigt med, at personer, der anfører afgiften på en faktura, forpligtes til at erlægge denne afgift, herunder for en fiktiv transaktion, på betingelse af, at den nationale lovgivning gør det muligt at berigtige den afgiftsskyld, der følger af denne forpligtelse, såfremt udstederen af den pågældende faktura, som ikke var i god tro, rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
2)
Proportionalitetsprincippet og princippet om momsneutralitet skal fortolkes således, at de i en situation som den i hovedsagen omhandlede er til hinder for en bestemmelse i den nationale lovgivning, hvorefter et uretmæssigt fradrag for moms straffes med en bøde, der fuldt ud svarer til det fradrag, der blev foretaget.
(1) EUT C 112 af 26.3.2018.
Full & Egal Universal Law Academy