31.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 249/14
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 11. maj 2017 — Bericap Záródástechnikai Cikkeket Gyártó Bt. mod Nemzetgazdasági Minisztérium (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Fővárosi Törvényszék — Ungarn)
(Sag C-53/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - støtte, som ydes af medlemsstaterne - undtagelser fra forbuddet mod støtte - støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked - forordning (EF) nr. 800/2008 - definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder - tilknyttede virksomheder - virksomheder, der opererer på det samme marked, og som er en del af en global koncern, der er ejet af medlemmerne af samme familie - begrebet »gruppe af fysiske personer, som handler i fællesskab«))
(2017/C 249/21)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Törvényszék
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Bericap Záródástechnikai Cikkeket Gyártó Bt.
Sagsøgt: Nemzetgazdasági Minisztérium
Konklusion
Artikel 3, stk. 3, i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til artikel 107 TEUF og 108 TEUF (Generel gruppefritagelsesforordning) skal fortolkes således, at virksomheder kan anses for at være »tilknyttede« i henhold til denne bestemmelse, såfremt det følger af en analyse af de såvel retlige som økonomiske forbindelser, der består mellem disse virksomheder, at disse gennem en fysisk person eller en gruppe af fysiske personer, som handler i fællesskab, udgør en selvstændig økonomisk enhed, selv om der ikke formelt består en af de former for forbindelse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, første afsnit, i dette bilag. Fysiske personer anses for at handle i fællesskab som omhandlet i dette bilags artikel 3, stk. 3, fjerde afsnit, når de arbejder sammen med henblik på at udøve indflydelse på de forretningsmæssige beslutninger i de omhandlede virksomheder, således at disse virksomheder ikke kan anses for at være økonomisk uafhængige af hinanden. Opfyldelsen af en sådan betingelse afhænger af sagens omstændigheder og er ikke nødvendigvis betinget af, at der foreligger et kontraktforhold mellem disse personer, eller at det fastslås, at de har et ønske om at omgå definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder som omhandlet i bilag I til forordning nr. 800/2008.
(1) EUT C 144 af 8.5.2017.
Full & Egal Universal Law Academy