13.3.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 78/15
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) (Det Forenede Kongerige) den 6. januar 2017 — Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs mod DPAS Limited
(Sag C-5/17)
(2017/C 078/20)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs
Sagsøgt: DPAS Limited
Præjudicielt spørgsmål
I lyset af artikel 135, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv 2006/112/EF (1) (hovedmomsdirektivet) og Domstolens fortolkning af denne bestemmelse i AXA-dommen, Bookit II-dommen og NEC-dommen forelægger Upper Tribunal (Tax and Chancery Chamber) følgende spørgsmål for Den Europæiske Unions Domstol til præjudiciel afgørelse: [Org. s. 12]
1)
Er en tjenesteydelse, såsom den tjenesteydelse, som en afgiftspligtig person udfører i denne sag, der består i, at der i medfør af en fuldmagt vedrørende betalingsservice fremsættes en anmodning om, at penge betales via betalingsservice fra en patients bankkonto og, efter fradrag af vederlaget til den afgiftspligtige person, af den afgiftspligtige person overføres til patientens tandlæge og forsikringsselskab, en fritaget levering af tjenesteydelser vedrørende overførsler eller betalinger som omhandlet i hovedmomsdirektivets artikel 135, stk. 1, litra d)? Navnlig: Fører afgørelserne i Bookit II-sagen og NEC-sagen til den konklusion, at momsfritagelsen i artikel 135, stk. 1, litra d), ikke finder anvendelse på en tjenesteydelse, såsom den tjenesteydelse, som en afgiftspligtig person udfører i denne sag, hvor den afgiftspligtige person selv ikke er involveret i debiteringen eller krediteringen af konti, som den afgiftspligtige person har kontrol over, men som er afgørende for overførslen af midler, hvis en sådan overførsel finder sted? Eller fører afgørelsen i AXA-sagen til den modsatte konklusion?
2)
Hvilke relevante principper skal anvendes ved afgørelsen af, om en tjenesteydelse, såsom den tjenesteydelse, som en afgiftspligtig person udfører i denne sag, er omfattet af anvendelsesområdet for »inddrivelse af fordringer« som omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra d)? Navnlig: Hvis (som Domstolen fastslog i AXA-sagen i forbindelse med den samme eller meget tilsvarende tjenesteydelse) en sådan tjenesteydelse udgør inddrivelse af fordringer, hvis den leveres til den person, der har penge til gode (dvs. tandlægerne i denne sag og i AXA-sagen), udgør denne tjenesteydelse da også inddrivelse af fordringer, hvis en sådan tjenesteydelse leveres til den person, som skylder penge (dvs. patienterne i denne sag)?
(1) Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy