8.5.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 144/20
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Fővárosi Ítélőtábla (Ungarn) den 1. februar 2017 — Teréz Ilyés og Emil Kiss mod OTP Bank Nyrt. og OTP Faktoring Követeléskezelő Zrt.
(Sag C-51/17)
(2017/C 144/26)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Fővárosi Ítélőtábla
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Teréz Ilyés og Emil Kiss
Sagsøgt: OTP Bank Nyrt. og OTP Faktoring Követeléskezelő Zrt.
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal et kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler forbrugeren, og der — som følge af fjernelsen af et urimeligt kontraktvilkår, som fastsatte en forskel mellem sælgerkurs og køberkurs samt forpligtelsen til at bære den deraf følgende kursrisiko — er blevet indføjet i aftalen ex tunc som følge af lovgivers indgriben, der udspringer af retssager om ugyldighed, der har påvirket et stort antal aftaler, anses for at være et vilkår, som ikke har været genstand for individuel forhandling som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 1 (1), og som derfor er omfattet af direktivets anvendelsesområde?
2)
Hvis det kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler forbrugeren, er omfattet af direktivets anvendelsesområde, skal undtagelsen i direktivets artikel 1, stk. 2, da fortolkes således, at den også gør sig gældende for et kontraktvilkår, som er i overensstemmelse med [bindende] love som omhandlet i præmis 2[5] i Domstolens dom RWE Vertrieb AG (C-92/11), som er blevet vedtaget eller er trådt i kraft efter aftalens indgåelse? Skal anvendelsesområdet for nævnte undtagelse ligeledes omfatte et kontraktvilkår, som er blevet indføjet i aftalen ex tunc efter aftalens indgåelse som følge af en lov, der afhjælper den ugyldighed, som udspringer af den urimelige karakter af et kontraktvilkår, der forhindrer, at aftalen opfyldes?
3)
Såfremt der i overensstemmelse med svarene på de foregående spørgsmål kan foretages en undersøgelse af den urimelige karakter af det kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler forbrugeren, skal kravet om en klar og forståelig affattelse, som direktivets artikel 4, stk. 2, henviser til, da fortolkes således, at dette krav også er opfyldt, når den lovbestemte og nødvendigvis generelt affattede oplysningspligt er opfyldt på de vilkår, der er beskrevet under de faktiske omstændigheder, eller skal der ligeledes fremlægges oplysninger om risikoen for forbrugeren, som finansieringsinstituttet er bekendt med, eller som det kan have adgang til på tidspunktet for aftalens indgåelse?
4)
Er den omstændighed, at kontraktvilkårene vedrørende muligheden for ensidig ændring og forskellen mellem sælgerkurs og køberkurs — som flere år senere viste sig at være urimelige — på tidspunktet for aftalens indgåelse indgik i aftalen sammen med vilkåret vedrørende placering af kursrisikoen, relevant for så vidt angår kravet om klarhed og gennemsigtighed og det i stk. 1, litra i), i bilaget til direktivet fassatte, med henblik på fortolkningen af direktivets artikel 4, stk. 1, således at forbrugeren, som kumulativ virkning af disse vilkår, reelt på ingen måde kunne forudse, hvordan hverken betalingsforpligtelserne eller ordningen for ændring af disse forpligtelser ville ændre sig efterfølgende? Eller skal der ikke tages højde for kontraktvilkår, som efterfølgende er blevet erklæret urimelige i forbindelse med undersøgelsen af den urimelige karakter af det vilkår, der fastlægger kursrisikoen?
5)
Hvis den nationale ret erklærer, at det kontraktvilkår, hvorefter kursrisikoen påhviler forbrugeren, er urimeligt, er den da forpligtet til af egen drift — i forbindelse med fastlæggelsen af retsvirkningerne i overensstemmelse med national lovgivning — også at tage højde for den urimelige karakter af de øvrige kontraktvilkår, som ikke er blevet påberåbt at sagsøgerne i deres søgsmål, idet den respekterer parternes ret til at fremsætte bemærkninger i den kontradiktoriske procedure? Finder officialmaksimen som omhandlet i Domstolens praksis ligeledes anvendelse, hvis sagsøgeren er en forbruger, eller udelukker dispositionsmaksimen, i betragtning af den rolle, som den spiller i sagen som helhed, og sagens nærmere omstændigheder, i givet fald, at der foretages en undersøgelse af egen drift?
(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).
Full & Egal Universal Law Academy