3.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 213/16
Appel iværksat den 16. februar 2017 af Redpur GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 15. december 2016 i sag T-227/15 — Redpur GmbH mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
(Sag C-86/17 P)
(2017/C 213/19)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Redpur GmbH (ved Rechtsanwalt S. Schiller)
De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) og Redwell Manufaktur GmbH
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret i sag T-227/15 af 15. december 2016 ophæves og indsigelsen forkastes.
—
EUIPO tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten i den foreliggende sag.
—
Redwell Manufaktur GmbH tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten i sagen for indsigelsesafdelingen og for appelkammeret ved EUIPO.
Anbringender og væsentligste argumenter
Ansøger om EF-varemærket: Redpur GmbH
Det omhandlede EF-varemærke: ordmærket »Redpur« for varer i klasse 11 — EF-varemærkeansøgning nr. 10 934 305
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Redwell Manufaktur GmbH
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ord- og figurmærke nr. 004769717 »redwell INFRAROT HEIZUNGEN« for varer i klasse 11, det østrigske ordmærke med nr. 232549 »Redwell« for varer i klasse 11, det internationale ordmærke (WIPO) med registernummer 914971, »Redwell« for varer i klasse 11 og firmanavne […] i Østrig »REDWELL Manufaktur GmbH« for varmesystemer og varmeapparater til boliger, især »infrarød-varmeapparater og -varmeinstallationer«.
Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge
Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen
Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 (1)
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy