6.6.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 178/7
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Sibiu (Rumænien) den 6. marts 2017 — Liviu Petru Lupean og Oana Andreea Lupean mod OTP BAAK NYRT ved OTPBANK SA ved Sucursala Sibiu OTP BAAK NYRT ved OTPBANK SA
(Sag C-119/17)
(2017/C 178/08)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Tribunalul Sibiu
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Liviu Petru Lupean og Oana Andreea Lupean
Sagsøgt: OTP BAAK NYRT ved OTPBANK SA ved Sucursala Sibiu og OTP BAAK NYRT ved OTPBANK SA
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 93/[1]3/EØF (1) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, sammenholdt med »in dubio pro consumer«-princippet, der følger af artikel 5, stk. 1, andet punktum, i samme direktiv og Domstolens praksis, fortolkes således, at kontraktvilkårene i en banklåneaftale, hvorefter
låntageren er blevet bevilget et beløb udtrykt i en (udenlandsk) valuta og således har pligt til at tilbagebetale det i samme (udenlandske) valuta, men det fremgår af omstændighederne ved indgåelse og gennemførelsen af aftalen, at lånet reelt er blevet udbetalt i en helt anden valuta, og at kontopengene kun anvendes virtuelt og for beregningen;
hele risikoen for opskrivningen af den ydre og/eller indre værdi i de virtuelt anvendte kontopenge (udenlandsk valuta) overføres til låntageren (forbrugeren), selv om vedkommende har fået udbetalt lånet i andre betalingspenge, nemlig i den valuta, som reelt er blevet brugt;
den konkrete mekanisme til veksling af de virtuelt anvendte kontopenge ikke er klart beskrevet, så en oplyst forbruger på grundlag af klare og forståelige kriterier kan forudse, hvilke økonomiske følger aftalens indgåelse kan få for ham;
forbrugeren har pligt til i forbindelse med afdragene at betale beløb, som følger af differencen mellem afdrag beregnet i de kontopenge, som virtuelt er blevet tilbudt låntageren, og afdrag beregnet i de reelt brugte betalingspenge;
kan risikere at være urimelige?
2)
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, hvilke kriterier skal den nationale domstol da anvende for at vurdere, om denne urimelige karakter foreligger henset til de i det første spørgsmål beskrevne faktiske omstændigheder?
3)
Kan de i det første spørgsmål beskrevne kontraktvilkår opfattes som værende uden for låneaftalens hovedgenstand?
(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).
Full & Egal Universal Law Academy