23.10.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 357/2
Appel iværksat den 20. marts 2017 af QuaMa Quality Management GmbH til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 17. januar 2017 i sag T-225/15, QuaMa Quality Manangement GmbH mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(Sag C-139/17 P)
(2017/C 357/02)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: QuaMa Quality Management GmbH (ved Rechtsanwalt C. Russ)
De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og Microchip Technology, Inc.
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Retten den 17. januar 2017 ophæves.
—
Afgørelse truffet den 19. februar 2015 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (forenede sager R 1809/2014-4 og R 1680/2014-4) annulleres.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten støtter sin appel til prøvelse af Rettens dom på følgende overvejelser:
I appelskriftet gøres det gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 41, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 (1). Retten lagde fejlagtigt til grund, at intervenienten den 9. april 2013 indgav den rigtige ansøgning om registrering af ejerskifte og alene anvendte en forkert formular hertil. Det forholdt sig faktisk således, at ansøgningen om »ændring af navnet eller en indehavers adresse« vedrørte alle varemærker (14), der tilhørte SMSC Europe GmbH, og ansøgningen blev også opfattet således af EUIPO, jf. skrivelsen af 14. april 2013. Dermed står det fast, at EUIPO gav fuldstændigt afslag på ansøgningen af 9. april 2013 og alene imødekom den efter udløbet af indsigelsesfristen indgivne ansøgning af 14. juni 2013.
Derudover gøres det i appelskriftet gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009. Hverken indsigelsesafdelingen eller appelkammeret beskæftigede sig blot tilnærmelsesvist i tilstrækkelig grad med fastlæggelsen af den relevante kundekreds. Der kan ikke foretages en bedømmelse af risikoen for forveksling, uden at den relevante kundekreds og det individuelle særpræg for de forskellige enkelte varer og tjenesteydelser er blevet fastlagt. Dette gælder så meget desto mere ud fra Rettens antagelse om, at ligheden mellem de pågældende tegn for en specialiseret kundekreds — som Retten ikke tilhører — er »ringe«.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).