29.5.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 168/28
Appel iværksat den 5. april 2017 af ANKO A.E. Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 25. januar 2017 i sag T-771/14, ANKO mod Europa-Kommissionen
(Sag C-173/17 P)
(2017/C 168/37)
Processprog: græsk
Parter
Appellant: ANKO A. E. Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias (ved advokat Stauroula Paliou)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens dom af 25. januar 2017 i sag T-771/14 ophæves, og sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse vedrørende sagens realitet.
—
Kommissionen betaler sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har gjort gældende, at Rettens dom af 25. januar 2017 i sag T-771/14 indeholder retlige vurderinger, som er i strid med EU-retten, og har anfægtet disse ved denne appel.
Ifølge appellanten skal den anfægtede dom ophæves af følgende grunde:
i.
Urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder for så vidt angår pålideligheden af det system, der registrer arbejdstid.
ii.
Retlig fejl i forhold til søgsmålet vedrørende reglerne om beviset og bevisbyrden.
iii.
Retlig fejl i forhold til appellen vedrørende reglerne om fordelingen af bevisbyrden.
iv.
Væsentlig procedurefejl og særligt manglende begrundelse for så vidt angår, om Kommissionens fordring var sikker, opgjort og forfalden til betaling.
Full & Egal Universal Law Academy