11.9.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 300/10
Appel iværksat den 14. april 2017 af Georgios Pandalis til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 14. februar 2017 i sag T-15/16, Georgios Pandalis mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
(Sag C-194/17 P)
(2017/C 300/14)
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Georgios Pandalis (ved Rechtsanwältin A. Franke)
De andre parter i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret og LR Health & Beauty Systems GmbH
Appellanten har nedlagt følgende påstande
I.
Dom afsagt af Retten den 14. februar 2017 i sag T-15/16 vedrørende en fortabelsessag, der blev indledt mod EU-varemærke nr. 001273119 »Cystus«, ophæves.
II.
Afgørelse truffet den 30. oktober 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 2839/2014-1) vedrørende en fortabelsessag mod EU-varemærke nr. 001273119 »Cystus« annulleres.
III.
Afgørelse truffet den 12. september 2014 af annullationsafdelingen i ugyldighedssag 8374 C annulleres, for så vidt som EU-varemærke nr. 001273119 »Cystus« for »kosttilskud til ikke-medicinsk brug« i klasse 30 blev erklæret for fortabt.
IV.
Der gives afslag på den begæring, som er blevet indgivet af Health & Beauty Systems GmbH i sagen for annullationsafdelingen og Første Appelkammer ved EUIPO, om at EU-varemærke nr. 001273119 »Cystus« erklæres ugyldigt, for så vidt som den vedrører »kosttilskud til ikke-medicinsk brug« i klasse 30.
V.
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten gør gældende, at der er sket følgende retlige fejl ved fortolkningen og anvendelsen af artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2, i EU-varemærkeforordningen (1):
—
For det første er der ikke i dommens konklusion henvist til de krav i bestemmelserne, som skal undersøges nærmere (anvendelse som varemærke, reel brug og brug af varemærket i forhold til de varer og tjenesteydelser, der er beskyttet ved registreringen).
—
For det andet er det ikke blevet undersøgt, om »Cystus«-produkterne er omfattet af definitionen af næringsmidler som omhandlet i artikel 2, litra a), i direktivet om kosttilskud.
—
For det tredje er der ikke foretaget nogen klassificering af de »Cystus«-produkter, for hvilke det omhandlede varemærke anvendes.
—
For det fjerde er der foretaget en fordrejning de faktiske omstændigheder i forbindelse med vurderingen af, om »Cystus«-produkterne udgør kosttilskud til ikke-medicinsk brug og den heraf følgende konklusion, hvorefter varemærket ikke er blevet anvendt på kosttilskud til ikke-medicinsk brug.
—
For det femte blev der ikke foretaget nogen differentieret analyse af, om de »sugetabletter«, som markedsføres under varemærket, udgør kosttilskud (til ikke-medicinsk brug).
Appellanten gør desuden gældende, at Retten gav en utilstrækkelig begrundelse for, hvorfor den i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2, var af den opfattelse, at der ikke har været gjort reel brug af varemærket »Cystus« for kosttilskud til ikke-medicinsk brug:
—
For det første kan det ikke af domskonklusionen udledes, hvorfor de faktiske omstændigheder og beviser, som appellanten havde fremlagt, ikke overbeviste Retten om, at varemærket blev anvendt til kosttilskud til ikke-medicinsk brug.
—
Det er for det andet utilstrækkeligt at begrunde afgørelsen om, at varemærket ikke anvendes til kosttilskud til ikke-medicinsk brug med henvisning til, at flere indicier talte imod denne klassificering, uden samtidig at angive de varer, for hvilke varemærket ellers er blevet anvendt.
—
Der er for det tredje ikke foretaget nogen differentieret analyse af, om de (ikke-medicinske) »sugetabletter«, som markedsføres med dette varemærke, udgør kosttilskud, og heller ikke givet nogen begrundelse for, hvorfor en sådan differentieret analyse ikke er blevet gennemført.
Appellanten påberåber sig endvidere retlige fejl ved fortolkningen og anvendelsen af EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2:
—
For det første er der foretaget en fejlagtig vurdering af EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2, idet det ikke blev undersøgt, om varemærket i dets registrerede form eller i en anden form, som ikke forandrer dets særpræg [EU-varemærkeforordningens artikel 15, stk. 1, litra a)], er blevet anvendt på kosttilskud til ikke-medicinsk brug.
—
For det andet er der foretaget en fejlagtig klassificering af varemærket som beskrivende i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i EU-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra c), eftersom det de facto ikke er muligt for appellanten at anvende varemærket på en ikke-beskrivende måde som varemærke for sine »Cystus«-produkter, der er baseret på Cistus Incanus planten, selv om Retten i forbindelse med vurderingen i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2, burde have konkluderet, at varemærket i det mindste havde et gennemsnitligt særpræg.
Endvidere har appellanten anført, at der tale om en selvmodsigende og mangelfulde begrundelse i forbindelse med afgørelsen af, at der ikke forelå reel brug af EU-varemærke nr. 001273119 »Cystus« i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2, for kosttilskud til ikke-medicinsk brug:
—
Det er for det første selvmodsigende, når det fastslås, at den omstændighed, at varemærket staves med »y« i stedet for »i«, ikke er tilstrækkeligt til at bevise, at det anvendes som et EU-varemærke, samtidig med at det anføres, at der derfor ikke er konstateret absolutte registreringshindringer i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra c).
—
Dommen er for det andet mangelfuldt begrundet, idet Retten ikke angav, hvorfor den konkrete form for brug af varemærket ikke opfylder betingelserne i EU-varemærkeforordningens artikel 51, stk. 1, litra a), og artikel 51, stk. 2.
Endelig gør appellanten gældende, at Retten har begået en retlig fejl i forbindelse med vurderingen og anvendelsen af EU-varemærkeforordningens artikel 75, andet punktum, idet den fejlagtigt antog, at appelkammeret undlod at udtale sig om en angivelig absolut registreringshindring i henhold til EU-varemærkeforordningens artikel 7, stk. 1, litra c).
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).