19.6.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 195/16
Sag anlagt den 20. april 2017 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
(Sag C-205/17)
(2017/C 195/21)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved E. Manhaeve og E. Sanfrutos Cano, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet det ikke har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde dom af 14. april 2011, Kommissionen mod Spanien (C-343/10, ECLI:EU:C:2011:260).
—
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale Kommissionen en tvangsbøde på 171 217,20 EUR for hver dags forsinkelse med opfyldelsen af dom af 14. april 2011, Kommissionen mod Spanien (C-343/10, ECLI:EU:C:2011:260) fra dagen for domsafsigelsen i nærværende sag indtil den dag, hvor dommen i sag C-343/10 opfyldes.
—
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale Kommissionen et fast dagligt beløb på 19 303,90 EUR fra den dato, hvor dom af 14. april 2011, Kommissionen mod Spanien (C-343/10, ECLI:EU:C:2011:260), blev afsagt, indtil datoen for dommen i nærværende sag eller indtil den dato, hvor dommen i sag C-343/10 fuldt ud er opfyldt, hvis denne dato indtræder først.
—
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Ifølge Kommissionen har Kongeriget Spanien ikke truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde Domstolens dom for så vidt angår manglen på kloaknet til opsamling af byspildevand i byområdet Valle de Güimar i overensstemmelse med artikel 3 i direktiv 91/271 (1) og manglen på rensning af byspildevand i byområderne Alhurín el Grande, Barbate, Isla Cristina, Matalascañas, Tarifa, Valle de Güimar, Peníscola, Aguiño-Carreira-Ribeira, Estepona (San Pedro de Alcántara), Coín, Nerja, Gijón-Este, Noreste (Valle Guerra), Benicarló, Teulada-Moraira, Vigo og Santiago i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, 3 og, eventuelt, 4, i direktiv 91/271.
(1) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21.5.1991 om rensning af byspildevand (EFT 1991, L 135, s. 40).
Full & Egal Universal Law Academy