17.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 231/12
Appel iværksat den 21. april 2017 af NF til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 28. februar 2017 i sag T-192/16, NF mod Det Europæiske Råd
(Sag C-208/17 P)
(2017/C 231/16)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: NF (ved P. O’Shea, BL, I. Whelan, BL, og solicitor B. Burns)
Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Råd
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens kendelse af 28. februar 2017, hvorved Retten afviste sagen, idet den ikke havde kompetence til at påkende den, ophæves i sin helhed.
—
Domstolen træffer endelig afgørelse i den sag, der er genstand for appel og fastslår, at Retten begik en retlig fejl ved at erklære sig inkompetent, og den sagsøgte i sag T-192/16 tilpligtes at betale appellantens omkostninger i henhold til kendelse afsagt af Retten og af Domstolen i denne appel.
—
De forhold, der er rejst i sagen til afgørelse, hjemvises til Retten med instruktion om, at Retten skal erklære sig kompetent.
Anbringender og væsentligste argumenter
1.
Mangel på begrundelse.
2.
Fejlagtig vurdering af, om den omtvistede aftale reelt var en afgørelse fra den appelindstævnte.
3.
Tilsidesættelse af relevante faktiske omstændigheder.
4.
Manglende hensyntagen til bevismateriale fremlagt for Retten.
5.
Manglende fuldstændig undersøgelse og vurdering af materielle forhold.
6.
Manglende iværksættelse af yderligere undersøgelser.
7.
Retten har truffet afgørelse uden af have tilstrækkelige oplysninger.
8.
Tilsidesættelse af principper fastsat af Domstolen i sag C-294/83.
Full & Egal Universal Law Academy