7.8.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 256/3
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Budai Központi Kerületi Bíróság (Ungarn) den 4. maj 2017 — VE mod WD
(Sag C-232/17)
(2017/C 256/03)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Budai Központi Kerületi Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: VE
Sagsøgt: WD
Præjudicielle spørgsmål
1)
Med hensyn til fortolkningen af muligheden for at gøre sig bekendt med alle vilkårene som anført i 20. betragtning til direktiv 93/13 (1), og kravet om klarhed og forståelighed i samme direktivs artikel 4, stk. 2, og artikel 5, skal det da antages, at de pågældende kontraktvilkår ikke er urimelige i et tilfælde, hvor forbrugeren først efter indgåelsen af kontrakten kan opnå kendskab til beløbet på en væsentlig del af låneaftalen (genstanden for kontrakten, dvs. lånebeløbet, afdragene og renterne) — ikke fordi det er objektivt nødvendigt, men fordi det fremgår af en bestemmelse herom fastsat af den erhvervsdrivende kontraktpart i kontraktens generelle vilkår, der ikke er blevet individuelt forhandlet — ved en ensidig hensigtserklæring (som dog angiver at være en del af låneaftalen), der er afgivet af den erhvervsdrivende kontraktpart, og som er juridisk bindende for forbrugeren?
2)
Med hensyn til fortolkningen af muligheden for at gøre sig bekendt med alle vilkårene som anført i 20. betragtning til direktiv 93/13, og kravet om klarhed og forståelighed i samme direktivs artikel 4, stk. 2, og artikel 5, skal det da antages, at de pågældende kontraktvilkår ikke er urimelige i et tilfælde, hvor låneaftalen alene oplyser en væsentlig del (genstanden for kontrakten, dvs. lånebeløbet, afdragene og renterne) ved at anvende udtrykket »til orientering«, uden at det afklares, om de oplysninger, der er givet til orientering, er juridisk bindende, eller om de indebærer rettigheder eller forpligtelser?
3)
Med hensyn til fortolkningen af muligheden for at gøre sig bekendt med alle vilkårene som anført i 20. betragtning til direktiv 93/13, og kravet om klarhed og forståelighed i samme direktivs artikel 4, stk. 2, og artikel 5, skal det da antages, at de pågældende kontraktvilkår ikke er urimelige i et tilfælde, hvor låneaftalen definerer en væsentlig del ved brug af ukorrekt terminologi, navnlig hvis en låneaftale baseret på valuta (hvori de kreditter, der følger af låneaftalen, fastsættes og registreres i udenlandsk valuta, herefter »kreditvalutaen«, og udbetalingsforpligtelsen til disse kreditter opfyldes i den nationale valuta, herefter »udbetalingsvalutaen«), og hvor låneaftalen
(1)
kvalificerer følgende som lånebeløb
—
et kreditlinjebeløb oplyst i kreditvalutaen eller
—
det maksimale lånebeløb fastsat i kreditvalutaen eller
—
forbrugerens finansieringsbehov fastsat i udbetalingsvalutaen eller
—
en grænse for udbetalingen fastsat i udbetalingsvalutaen?
(2)
kvalificerer den sandsynlige maksimale afdragsgrænse anført i kreditvalutaen og/eller udbetalingsvalutaen som afdrag?
4)
Med hensyn til fortolkningen af muligheden for at gøre sig bekendt med alle vilkårene som anført i 20. betragtning til direktiv 93/13, og kravet om klarhed og forståelighed i samme direktivs artikel 4, stk. 2, og artikel 5, skal det da antages, at de pågældende kontraktvilkår ikke er urimelige i et tilfælde, hvor genstanden for kontrakten, dvs. lånebeløbet og afdragene, i en låneaftale baseret på valuta (ikke fordi det er objektivt nødvendigt, men fordi det fremgår af en bestemmelse herom fastsat af den erhvervsdrivende kontraktpart i kontraktens generelle vilkår, der ikke er blevet individuelt forhandlet)
(1)
fastsættes i kreditvalutaen som et bestemt beløb (der udelukkende består af en række tegn sammensat af tal fra 0 til 9) og i udbetalingsvalutaen i bedste fald ved en ufejlbarlig beregningsmetode?
(2)
fastsættes i udbetalingsvalutaen som et bestemt beløb, og i kreditvalutaen i bedste fald ved en ufejlbarlig beregningsmetode?
(3)
fastsættes — både i kreditvalutaen og i udbetalingsvalutaen — i bedste fald ved en ufejlbarlig beregningsmetode?
(4)
slet ikke fastsættes i kreditvalutaen, og fastsættes i udbetalingsvalutaen i bedste fald ved en ufejlbarlig beregningsmetode?
(5)
slet ikke fastsættes i udbetalingsvalutaen, og fastsættes i kreditvalutaen i bedste fald ved en ufejlbarlig beregningsmetode?
4.1.
Inden for rammerne af spørgsmål 4, nr. (5) ovenfor, er det da sikkert, såfremt det ikke er nødvendigt at fastsætte et bestemt beløb og indføje det i låneaftalen på tidspunktet for dens indgåelse, at det er muligt at beregne lånebeløbet ufejlbarligt på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten, såfremt (ikke fordi det er objektivt nødvendigt, men fordi det fremgår af en bestemmelse herom fastsat af den erhvervsdrivende kontraktpart i kontraktens generelle vilkår, der ikke er blevet individuelt forhandlet)
(1)
låneaftalen ikke indeholder det bestemte lånebeløb i nogen af valutaerne,
(2)
låneaftalen indeholder forbrugerens konkrete finansieringsbehov eller en konkret grænse for udbetalingen, begge anført i udbetalingsvalutaen,
(3)
låneaftalen ikke indeholder lånebeløbet i form af en ufejlbarlig beregningsmetode i udbetalingsvalutaen, og såfremt
(4)
beregningsbestanddelen i låneaftalen, for så vidt angår den ufejlbarlige beregning af lånebeløbet i kreditvalutaen, ikke er nøjagtig, men blot anfører en maksimalgrænse (forbrugerens konkrete finansieringsbehov eller en konkret grænse for udbetalingen anført i udbetalingsvalutaen)?
4.2.
4.2.1.
I et tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt at fastsætte bestemte beløb og indføre dem i låneaftalen på tidspunktet for dens indgåelse, er det da et retligt krav for så vidt angår den ufejlbarlige beregning
(1)
at det beløb, der er genstand for kontrakten, fastsættes i låneaftalen, dvs. lånebeløbet og afdragene — hvis der er tale om produkter med variabel rente vil det være afdragene svarende til den første renteperiode — ved hjælp af en metode, der gør det muligt at foretage en ufejlbarlig beregning på tidspunktet for indgåelsen af kontrakten, eller
(2)
er det tilstrækkeligt, at låneaftalen på tidspunktet for dens indgåelse indeholder objektivt identificerbare parametre, der gør det muligt at beregne disse værdier (genstanden for kontrakten og afdragene) i fremtiden (dvs. at der i låneaftalen på tidspunktet for dens indgåelse alene fastsættes de parametre, der vil gøre det muligt i fremtiden at foretage en ufejlbarlig beregning)?
4.2.2.
I et tilfælde, hvor det er tilstrækkeligt, at det beløb, der er genstand for kontrakten, dvs. lånebeløbet og afdragene — hvis der er tale om produkter med variabel rente vil det være afdragene svarende til den første renteperiode — beregnes efterfølgende i kreditvalutaen, er det da nødvendigt, at dette fremtidige tidspunkt (der logisk falder sammen med det tidspunkt, hvor kreditaftalebeløbet fastsættes i kreditvalutaen) er objektivt fastsat i låneaftalen på tidspunktet for dens indgåelse, eller kan fastsættelsen af dette fremtidige tidspunkt udgøre en del af den eksklusive skønsbeføjelse, som den erhvervsdrivende kontraktpart har?
4.3.
For så vidt angår produkter med periodisk variabel rente er det da tilstrækkeligt og derfor ikke urimeligt, at der med hensyn til afdragene fastsættes (og indføjes i låneaftalen på tidspunktet for dens indgåelse) bestemte beløb og/eller en ufejlbarlig beregningsmetode i kreditvalutaen og/eller i udbetalingsvalutaen for den første renteperiode inden for kontraktens varighed, eller er det et retligt krav, at der fastsættes (og indføjes i låneaftalen på tidspunktet for dens indgåelse) en ufejlbarlig beregningsmetode i kreditvalutaen og/eller i udbetalingsvalutaen for samtlige renteperioder inden for kontraktens varighed?
4.4.
Kan den ufejlbarlige beregning kun sikres, så den ikke er urimelig, ved anvendelse af den dertil svarende matematiske formel, eller kan der anvendes en anden metode?
4.4.1.
Såfremt det ikke er et krav, at den ufejlbarlige beregning skal sikres ved anvendelsen af den dertil svarende matematiske formel, er det da tilstrækkeligt, hvis der gives en tekstmæssig beskrivelse, der er tilstrækkeligt præcis?
4.4.2.
Såfremt det ikke er et krav, at den ufejlbarlige beregning skal sikres ved anvendelsen af den dertil svarende matematiske formel, er det da tilstrækkeligt at henvise til tekniske termer (f.eks. annuitet eller lineær afskrivning) uden at tilføje nogen forklaring?
(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29).
Full & Egal Universal Law Academy