7.8.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 256/6
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) den 10. maj 2017 — Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP mod António da Silva Rodrigues
(Sag C-243/17)
(2017/C 256/04)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Supremo Tribunal Administrativo
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Instituto de Financiamento da Agricultura e Pescas, IP
Sagsøgt: António da Silva Rodrigues
Præjudicielle spørgsmål
1)
Fra hvilken dato løber forældelsesfristen på fire år i artikel 3, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2988/95 i forbindelse med en øjebliksovertrædelse (ikke vedvarende eller gentagen)?
2)
I tilfælde af en ikke vedvarende eller gentagen overtrædelse finder følgende ordning da anvendelse: »[f]or de flerårige programmers vedkommende løber forældelsesfristen indtil programmets endelige afslutning«?
3)
Finder reglen i samme artikel 3 om, at »[f]orældelsen indtræder […] senest den dag, da en frist, der er dobbelt så lang som forældelsesfristen, udløber, uden at den kompetente myndighed har pålagt en sanktion« ligeledes anvendelse i tilfælde af et flerårigt program, dvs. at den deri fastsatte frist ligeledes forlænges indtil afslutningen af det flerårige program?
4)
Betyder udtrykket »[f]or de flerårige programmers vedkommende løber forældelsesfristen indtil programmets endelige afslutning«, at
a)
forældelsesfristen aldrig udløber inden den endelige afslutning af det flerårige program?
b)
forældelsesfristen udsættes så længe programmet varer, dvs. indtil dets endelige afslutning, hvorefter fristen forsætter med at løbe fra dette tidspunkt?
c)
forældelsesfristen fortsætter med at løbe, og at forældelsen derfor, selv om det drejer sig om et flerårigt program, kan indtræde inden den endelige afslutning af programmet, såfremt den relevante frist i mellemtiden er udløbet?
Full & Egal Universal Law Academy