24.7.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 239/30
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Korkein oikeus (Finland) den 16. maj 2017 — Oikeusministeriö mod Denis Raugevicius
(Sag C-247/17)
(2017/C 239/37)
Processprog: finsk
Den forelæggende ret
Korkein oikeus
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Oikeusministeriö
Sagsøgt: Denis Raugevicius
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal nationale bestemmelser om udlevering på grund af en strafbar handling for så vidt angår en anden medlemsstats statsborgeres ret til at bevæge sig frit bedømmes på samme måde uafhængigt af, om et tredjeland fremsætter en udleveringsanmodning på grundlag af en udleveringsaftale med henblik på fuldbyrdelse af en fængselsstraf, eller — som i den foreliggende sag (1) — med henblik på strafforfølgelse? Spiller det en rolle, at den person, som begæres udleveret, foruden at være unionsborger også er statsborger i den stat, som har fremsat udleveringsanmodningen?
2)
Sætter en national bestemmelse, hvorefter kun egne statsborgere ikke kan udleveres til straffuldbyrdelse uden for Unionen, uberettiget en anden medlemsstats statsborgere i en mindre gunstig situation? Finder EU-retlige mekanismer, hvormed et i sig selv lovligt formål kan nås på en mindre belastende måde, også anvendelse i et tilfælde, hvor det drejer sig om fuldbyrdelsen? Hvordan skal en udleveringsanmodning besvares, når den er meddelt den anden medlemsstat under anvendelse af sådanne mekanismer, men denne f.eks. på grund af retlige hindringer ikke træffer foranstaltninger vedrørende sin statsborger?
(1) Dom af 6.9.2016, C-182/15, ECLI:EU:C:2016:630.
Full & Egal Universal Law Academy