14.8.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 269/6
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 24. maj 2017 — Helga Löber mod Barclays Bank PLC
(Sag C-304/17)
(2017/C 269/09)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Helga Löber
Sagsøgt: Barclays Bank PLC
Præjudicielt spørgsmål
Hvilken domstol har i henhold til artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1), kompetence i sager om erstatning uden for kontrakt som følge af prospektansvar, når
—
investoren traf den investeringsbeslutning, der var forårsaget af det fejlagtige prospekt, på sin bopæl
—
og på grundlag af denne beslutning overførte købsprisen for det værdipapir, som vedkommende havde erhvervet på det sekundære marked, fra sin konto i en østrigsk bank til en afregningskonto i en anden østrigsk bank, hvorfra købsprisen derefter blev overført til sagsøgte på grundlag af ordre fra sagsøgeren
(a)
Den ret, inden for hvis jurisdiktion investoren har sin bopæl,
(b)
den ret, inden for hvis jurisdiktion hjemstedet for/den kontoførende filial i den bank, som sagsøgeren har en bankkonto i, hvorfra vedkommende har overført det investerede beløb til afregningskontoen, befinder sig,
(c)
den ret, inden for hvis jurisdiktion hjemstedet for/den kontoførende filial i den bank, afregningskontoen føres i, befinder sig,
(d)
den af ovennævnte retter, som sagsøgeren vælger at anlægge sag for, eller
(e)
slet ingen af ovennævnte retter?
(1) EUT L 12, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy