21.8.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 277/26
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court (Irland) den 30. maj 2017 — Eugen Bogatu mod Minister for Social Protection
(Sag C-322/17)
(2017/C 277/37)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
High Court (Irland)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Eugen Bogatu
Sagsøgt: Minister for Social Protection
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kræver forordning nr. 883/2004 (1), og særligt forordningens artikel 67, sammenholdt med dens artikel 11, stk. 2, at en person for at være berettiget til »familieydelse« som defineret i forordningens artikel 1, litra z), enten skal være arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i den kompetente medlemsstat som defineret i forordningens artikel 1, litra s), eller modtage en kontantydelse i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i forordningens artikel 11, stk. 2?
2)
Skal henvisningen til »kontantydelser« i forordningens artikel 11, stk. 2, fortolkes således, at den alene omfatter en periode, i hvilken ansøgeren faktisk modtog kontantydelser, eller omfatter begrebet enhver periode, i hvilken en ansøger fremtidigt har ret til en kontantydelse, uanset om der er blevet gjort krav på denne ydelse på det tidspunkt, hvor ansøgningen om familieydelsen indgives?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.4.2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT 2004, L 166, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy