16.10.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 347/3
Appel iværksat den 7. juni 2017 af Alcohol Countermeasure Systems (International) Inc. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 29. marts 2017 i sag T-638/15, Alcohol Countermeasure Systems (International) mod EUIPO
(Sag C-340/17 P)
(2017/C 347/03)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Alcohol Countermeasure Systems (International) Inc. (ved avocats E. Baud og P. Marchiset)
Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Principalt udsættes opfyldelsen af den appellerede dom uden EUIPO’s forudgående samtykke til at suspendere gennemførelsen heraf.
—
Dommen ophæves med de begrundelser, der fremgår af denne stævning […].
—
Afgørelse truffet den 11. august 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 1323/2014-1) annulleres.
—
Subsidiært ophæves dommen, og behandlingen af sagen udsættes indtil Brexit-processen er afsluttet, eller tidligst den 31. maj 2019, som svarer til den frist, der fremgår af traktatens artikel 50.
—
Lion Laboratories og Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret tilpligtes at afholde deres egne omkostninger og at betale de af ACS afholdte omkostninger i forbindelse med sagen i første instans i sag T-638/15 og appellen.
Anbringender og væsentligste argumenter
1)
Det første anbringende støttes på en i dommens præmis 86 urigtig gengivelse af ACS’ bemærkninger i stævningen, hvoraf det fremgår, at der blev solgt 64 enheder »i den relevante periode«, imens dette (ubestridte) antal kun vedrørte den første periode (fra den 5.10.2004 til den 4.10.2009).
2)
Det andet anbringende støttes også på en urigtig gengivelse af en skrivelse af 21. marts 2013 fra Lion Laboratories’ rådgiver til EUIPO og en tilsidesættelse af artikel 57, stk. 2, i forordning nr. 207/2009 (1) og forordning nr. 2868/95 (2) (artikel 22, stk. 2, og artikel 40, stk. 5). Registreringsnummeret (varemærke nr. 2040518 registreret i Det Forenede Kongerige) på det ældre varemærke fremgik ikke af denne skrivelse, men i stedet fremgik to henvisninger til varemærke nr. 2371210 registreret i Det Forenede Kongerige, hvilket kunne antyde, at Lion Laboratories (i) ikke har opfyldt sin forpligtelse til at fremlægge bevis for brugen varemærke nr. 2040518, registreret i Det Forenede Kongerige, eller for brugen af det omtvistede varemærke og/eller (ii) erstattede det varemærke, som søgsmålet var baseret på.
3)
Det tredje anbringende vedrører måden, hvorpå Retten (i) tilsidesatte begrebet »reel brug« som omhandlet i forordning nr. 207/2009, således som fortolket i Ansul-sagen (C-40/01 af 11.3.2003), og (ii) anvendte en ukorrekt metode. Retten undlod at begrænse sin undersøgelse til den første periode og at tage hensyn til de planlagte salgstal, som der var opnået enighed om i en eksklusiv licensaftale. Endvidere, henset til den meget lille og tidsbegrænsede kvantitative brug i den første periode, var den reelle brug ikke blevet godtgjort ved at henvise til flere faktorer, som ikke var undersøgt af Retten (såsom (i) parternes planlagte salgstal i licensaftalen, (ii) markedets kendetegn (som består af 30 millioner kunder), (iii) varernes art (herunder alkoholmetere) og (iv) tilstedeværelsen af varemærke nr. 2371210, som blev registreret i Det Forenede Kongerige i 2004). Retten tog uforholdsmæssigt meget hensyn til nogle dokumenter, herunder oplysninger vedrørende tjenester, imens det ældre varemærke var blevet påberåbt til støtte for en indsigelse for så vidt angår varer i klasse 9.
4)
Det fjerde anbringende analyserer, hvordan Retten også tilsidesatte begrebet »reel brug« ved at anvende en fejlagtig standard under fastlæggelsen af, om det ældre varemærke havde været brugt som varemærke. Endvidere kan Rettens afgørelse i Céline-sagen (C-17/06, 11.9.2007) ikke finde anvendelse, når (i) andre varemærker er anbragt på varerne, (ii) sådanne varer havde andre navne, og (iii) varemærket ligeledes blev opfattet som et almindeligt navn af nogle kunder. Disse omstændigheder er ydermere til hinder for, at der i kundekreds’ bevidsthed er tale om en forbindelse mellem det ældre varemærke og det tegn, der anvendes som et almindeligt navn eller et selskabsnavn.
5)
Det femte anbringende rejser spørgsmål om den offentlige orden: En britisk ældre ret kan ikke muliggøre en annullation af et EU-varemærke i lyset af Brexit-processen og meddelelsen efter artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union afsendt af fra Det Forenede Kongerige. Hvis en sådan annullation tillades, ville det øge omkostninger og skabe unødige og uforholdsmæssige forhindringer for en ensartet varemærkebeskyttelse, eftersom Det Forenede Kongerige om mindre end to år ikke længere vil være en del af det ensartede EU-varemærkesystem. Retten tilsidesatte derfor Pariser-konventionen, som fastsat i Pariser-konventionen af 1881 og i artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).
(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13.12.1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT 1995, L 303, s. 1).