28.8.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 283/25
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland) den 22. juni 2017 — The Minister for Justice and Equality Ireland and the Attorney General mod Arkadiusz Piotr Lipinski
(Sag C-376/17)
(2017/C 283/35)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court
Parter i hovedsagen
Sagsøger: The Minister for Justice and Equality Ireland and the Attorney General
Sagsøgt: Arkadiusz Piotr Lipinski
Præjudicielle spørgsmål
1)
Når en person er idømt en straf ved en kompetent ret i en medlemsstat, og den oprindelige straf, som han er idømt, ændres under appelsagen, og denne straf (som ændret under appelsagen) efterfølgende både udsættes og genudløses efter annullation af den pågældende udsættelse, bør ordet »retssagen« som anvendt i rammeafgørelsens artikel (1) 4a da fortolkes som:
a)
en henvisning udelukkende til den sag, der førte til konklusionen om skyld og idømmelsen af den oprindelige straf (herefter »den oprindelige straf«), eller
b)
en henvisning til litra a) ovenfor og/eller nogen af eller alle de følgende:
i)
enhver appelsag, der kommer efter litra a), og hvorved den oprindelige straf ændres under appelsagen (herefter »den ændrede straf«)
ii)
sagen, der fører til den efterfølgende udsættelse af den ændrede straf (eller en del heraf)
iii)
sagen, der fører til ophævelse af udsættelsen af den ændrede straf (eller en del heraf)?
2)
Såfremt ordet »retssag« skal fortolkes som en henvisning til eller som omfattende enhver appelsag, der fører til den ændrede straf, er det forhold, at der ikke er en henvisning til, at den person, der ønskes overgivet, fik underretning om og var repræsenteret under den pågældende appelsag, ødelæggende for gyldigheden af den europæiske arrestordre, uagtet at det som følge af yderligere oplysninger, der er fremkommet under sagen i den anmodede stat, er blevet åbenbart, at den berørte person faktisk fik underretning om og var repræsenteret under appelsagen?
(1) Rådets rammeafgørelse af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT L 190, s. 1)