4.9.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 293/20
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Oradea (Rumænien) den 29. juni 2017 — Sindicatul Energia Oradea mod SC Termoelectrica SA
(Sag C-392/17)
(2017/C 293/24)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Oradea
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Sindicatul Energia Oradea
Sagsøgt: SC Termoelectrica SA
Præjudicielt spørgsmål
Er bestemmelserne i dekret nr. 50/1990, som fortolket i afgørelse nr. 9/2016 afsagt af ÎCCJ [Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol, Rumænien)] i lovens interesse — som er bindende for de almindelige domstole, og i kraft af hvilken arbejdssteder i gruppe I og II svarer til dem, der nøje og udtømmende er fastlagt i bilag 1 og 2 til dekretet, og hvorefter domstolene ikke må udvide anvendelsesområdet for dekretets bestemmelser til at omfatte andre lignende tilfælde, hvilket bevirker, at tidligere arbejdstagere ikke kan tildeles pensionsrettigheder som følge af de vanskelige arbejdsforhold, hvorunder de har udført deres aktivitet — forenelige med artikel 114, stk. 3, TEUF, artikel 151 TEUF og artikel 153 TEUF samt bestemmelserne i rammedirektiv 89/391/EØF (1) og de efterfølgende særdirektiver?
(1) Rådets direktiv af 12.6.1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT 1989, L 183, s. 1).