25.9.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 318/9
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of the United Kingdom (Det Forenede Kongerige) den 17. juli 2017 — Dermod Patrick O’Brien mod Ministry of Justice (tidligere the Department for Constitutional Affairs)
(Sag C-432/17)
(2017/C 318/14)
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Supreme Court of the United Kingdom
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Dermod Patrick O’Brien
Sagsøgt: Ministry of Justice (tidligere the Department for Constitutional Affairs)
Præjudicielt spørgsmål
Kræver direktiv 97/81 (1), og navnlig § 4 i den rammeaftale, der er knyttet som bilag hertil, vedrørende princippet om ikke-forskelsbehandling, at tjenesteperioder, der ligger forud for fristen for gennemførelse af direktivet, skal tages i betragtning ved beregningen af størrelsen af en deltidsansats alderspension, hvis de vil blive taget i betragtning ved beregningen af en sammenlignelig fuldtidsansats pension?
(1) Rådets direktiv 97/81/EF af 15.12.1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS — Bilag: Rammeaftale om deltidsarbejde (EFT L 14, s. 9).