6.11.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 374/15
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State (Nederlandene) den 10. august 2017 — K mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
(Sag C-484/17)
(2017/C 374/21)
Processprog: nedelandsk
Den forelæggende ret
Raad van State
Parter i hovedsagen
Sagsøger: K
Sagsøgt: Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 15, stk. 1 og 4, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT 2003, L 251, som berigtiget i EUT 2012, L 71) fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en ansøgning om en selvstændig opholdstilladelse fra en udlænding, der i medfør af en familiesammenføring har opholdt sig lovligt i mere end fem år på en medlemsstats område, kan afslås på det grundlag, at integrationsbetingelserne efter national ret ikke er opfyldt?