20.11.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 392/13
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof (Tyskland) den 10. august 2017 — Verbraucherzentrale Berlin eV mod Unimatic Vertriebs GmbH
(Sag C-485/17)
(2017/C 392/17)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundesgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Verbraucherzentrale Berlin eV
Sagsøgt: Unimatic Vertriebs GmbH
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er en messestand i en hal, som en erhvervsdrivende under en messe, der finder sted få dage om året, benytter til salg af sine produkter, et ubevægeligt detailforretningssted som omhandlet i artikel 2, nr. 9), litra a), i direktiv 2011/83/EU (1) eller et bevægeligt detailforretningssted som omhandlet i artikel 2, nr. 9), litra b), i direktiv 2011/83/EU?
2)
I tilfælde af, at der er tale om et bevægeligt detailforretningssted:
Skal spørgsmålet om, hvorvidt en erhvervsdrivende »på sædvanligt grundlag« udøver sin aktivitet på messestande, besvares ud fra,
a)
hvordan den erhvervsdrivende organiserer sin aktivitet eller
b)
om forbrugeren må regne med aftaleindgåelse om de omhandlede varer på den konkrete messe?
3)
I tilfælde af, at det ved besvarelsen af det andet spørgsmål er forbrugerens synsvinkel, der er afgørende (spørgsmål 2 b):
Er det ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt forbrugeren må regne med aftaleindgåelse om de konkrete varer på den pågældende messe, afgørende, hvordan messen præsenteres i offentligheden, eller hvordan messen faktisk præsenterer sig over for forbrugeren ved afgivelsen af aftaleerklæringen?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.10.2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304, s. 64).
Full & Egal Universal Law Academy