23.10.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 357/5
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Warszawie (Polen) den 11. august 2017 — Passenger Rights sp. z. o.o. mod Deutsche Lufthansa AG
(Sag C-490/17)
(2017/C 357/07)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Okręgowy w Warszawie
Parter i hovedsagen
Sagsøger og appellant: Passenger Rights sp. z. o.o. w Warszawie
Sagsøgt og indstævnte: Deutsche Lufthansa AG
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kan en intern strejke organiseret af en fagforening for arbejdstagere i et luftfartsselskab henføres til »usædvanlige omstændigheder« som omhandlet i artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser (1), sammenholdt med 14. betragtning til denne forordning?
2)
Er det tilstrækkeligt til at fritage luftfartsselskabet for pligten til at udbetale kompensation i henhold til artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser, sammenholdt med 14. betragtning til denne forordning, at det sandsynliggøres, at arbejdstagernes strejke udgør en usædvanlig omstændighed, som ikke kunne have været undgået, selv om luftfartsselskabet faktisk havde truffet alle forholdsregler, som det med rimelighed kunne træffe, eller skal dette bevises?
(1) EUT 2004, L 46, s. 1.