13.11.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 382/33
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Amtsgericht Köln (Tyskland) den 22. august 2017 — Bußgeldverfahren mod Josef Baumgartner
(Sag C-513/17)
(2017/C 382/40)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Amtsgericht Köln
Parter i hovedsagen
Josef Baumgartner
De andre parter: Bußgeldverfahren og Staatsanwaltschaft Köln
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 19, stk. 2, første punktum, i forordning (EF) nr. 561/2006 (1) fortolkes således, at en sanktion, der er pålagt en virksomhed eller en ledende medarbejder i en virksomhed i henhold til § 30, § 9 og § 130 i Gesetz über Ordnungswidrigkeiten (tysk lov om administrative forseelser, herefter »OWiG«) for en administrativ forseelse, der blev begået på virksomhedens hjemsted, alene kan pålægges af den medlemsstat, på hvis område virksomheden er etableret? Eller har andre medlemsstater ligeledes beføjelse til at pålægge en sanktion for en administrativ forseelse, når den er blevet konstateret på deres område?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15.3.2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102, s. 1)